Den Kongelige Samling søger økonomielev

Vil du lære økonomi i praksis – midt i historiske rammer og i en moderne organisation? Hos Den Kongelige Samling tilbyder vi en elevplads som økonomielev med base på Christiansborg Slot, hvor du bliver en del af et stærkt administrationsteam. Her arbejder vi med økonomi, løn, HR og booking, og du får fra start konkrete opgaver og ansvar, så du hurtigt opbygger erfaring og indsigt i en professionel økonomifunktion.

Hvad kommer du til at arbejde med?

Som økonomielev hos os får du en alsidig hverdag, hvor du arbejder med både de daglige opgaver og de processer, der afslutter måneden og året. Du bliver gradvist introduceret til opgaverne og får ansvar i takt med, at du lærer. Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Debitor- og kreditorarbejde samt afstemninger
  • Månedsafslutning og årsafslutning (du lærer processerne step-by-step)
  • Budgettering og opfølgning
  • Opgaver i løn og HR, fx kontrakter, lønkørsel og -afstemning
  • Booking og fakturering af besøgsgrupper og skolebesøg
  • Andre store og små opgaver i en moderne økonomifunktion.

Du bliver en del af vores administrationsteam med tæt sparring i hverdagen. Vi lægger vægt på god kommunikation, faglig stolthed og et stærkt fællesskab – og vi kan godt lide, at der både er plads til ansvar og spørgsmål undervejs.

En tidligere økonomielev beskriver her sin oplevelse af at være i et elevforløb ved Den Kongelige Samling: “Da jeg startede, var jeg helt på bar bund, men jeg fik hurtigt lov til at arbejde med rigtige opgaver. Jeg lærte bl.a. bogføring, afstemninger og fakturahåndtering, og jeg var også med omkring HR og løn. Det bedste var kombinationen af praksis i hverdagen og skoleforløb undervejs – teorien kunne bruges med det samme”.

Hvem er du?

  • Du har afsluttet HHX eller en tilsvarende gymnasial uddannelse
  • Du har flair for tal og kan lide at blive bedre
  • Du kommunikerer klart, både mundtligt og skriftligt
  • Du er positiv, nysgerrig og serviceminded
  • Du kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og følge opgaver til dørs
  • Du arbejder struktureret og trives med mange forskellige opgaver
  • Du kan lide at samarbejde og bidrager til et godt kollegaskab

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold følger gældende overenskomst.

For at blive ansat skal du sikkerhedsgodkendes og fremvise straffeattest.

Har du spørgsmål? Skriv til controller Tanja Neergaard på tn@kosa.dk eller ring på 3318 6095.

Send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Vi modtager kun ansøgninger via knappen ”Ansøg”.

Ansøgningsfristen er 21. juni 2026. Vi afholder samtaler i uge 26 og 27 og forventer uddannelsesstart hos os 1. september 2026.


Om Den Kongelige Samling
Den Kongelige Samling er organisationen bag Amalienborgmuseet, Christiansborg Slot, Eremitageslottet, Fredensborg Slot, Koldinghus og Rosenborg Slot. Vi formidler monarkiets historie på fem historiske lokationer gennem udstillinger, events og vores enestående samling af kunst og kulturgenstande med tilknytning til den danske kongefamilie fra Christian 4.s tid til i dag.

Vi skaber relevante fortællinger, som bevæger, forundrer og udfordrer – og vi møder vores gæster med stor generøsitet i alle dele af organisationen.

Læs mere på www.denkongeligesamling.dk.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.