
2 jurister søges til legal tech-virksomhed
- én til kontoret i København og én i Jylland (remote) -
Er du klar til at tage din erfaring med familie- og arveret til næste niveau i en moderne og digitalt fokuseret virksomhed? Hos os rådgiver du kunder, der bliver sendt vores vej af nogle af Danmarks største banker og pensionsselskaber – i et team, der kombinerer høj faglighed med en afslappet og social atmosfære. Lyder det som dig, så læs med.
Vi søger aktuelt to nye jurister:
- En jurist til vores kontor på Havneholmen i København
- En jurist bosiddende i Jylland, der trives med at arbejde hjemmefra
Hvem er vi?
Legal-Tech handler for os om at gøre det lettere for danskerne at sikre sig juridisk. Hos TestaViva kombinerer vi digitale løsninger med personlig rådgivning. Vi samarbejder med nogle af Danmarks største banker og pensionsselskaber og leverer juridisk service i verdensklasse.
Med base på Havneholmen i København er vi 80+ dedikerede kolleger, som elsker at arbejde sammen på tværs af afdelinger. Vi tror på, at de bedste resultater skabes i et stærkt fællesskab – og en sparringspartner ved kaffemaskinen er aldrig langt væk.
Hvad tilbyder vi?
Som en del af vores team på 20 skarpe jurister får du rig mulighed for at nørde forskellige juridiske fagområder – samtidig med at du spiller en central rolle i en dynamisk vækstvirksomhed. Her sætter du dit præg på, hvordan jura og teknologi smelter sammen i praksis, og bliver del af et hold, der forener knivskarp faglighed med en god portion social hygge.
Læg fredagsbarer, et veludstyret køleskab og et stærkt kollegialt fællesskab oveni – så har du et job, der både udfordrer og gør hverdagen lidt sjovere.
Hvem er du?
Vi har ikke en kilometerlang kravliste, men du skal kunne nikke genkendende til det her:
- Du er uddannet cand.jur. og har erfaring med familie- og arveret
- Du har en god portion positivitet og en stærk ansvarsfølelse
- Du har et solidt overblik og talent for at håndtere hverdagens udfordringer
- Du leverer rådgivning af høj kvalitet – og er stolt af det
Kort sagt: Du er den type, der både får tingene gjort og løfter stemningen omkring dig.
Stilling 1: Jurist til kontoret i København
Din hverdag består af at rådgive kunder over telefon og Teams fra vores kontor på Havneholmen. Vi ser dig rigtig gerne på kontoret, men du har også mulighed for at arbejde hjemmefra et par dage om ugen – det er helt op til dig.
Stilling 2: Jurist i Jylland (remote)
Du er bosiddende i Jylland og arbejder primært hjemmefra. Selvom vores hovedkontor ligger i København, har vi flere kolleger, der arbejder remote, og vi tror på, at høj faglighed og stærkt samarbejde sagtens kan fungere digitalt.
Til denne stilling har vi derudover et særligt ønske: Du har lyst til at repræsentere TestaViva udadtil og fra tid til anden holde oplæg eller deltage i møder hos vores samarbejdspartnere – banker og pensionsselskaber – hvor du formidler juridiske emner nærværende og professionelt.
Ansøgning
Vi søger løbende nye jurister og tillader os derfor at gemme din ansøgning i 6 måneder.
Du kan til enhver tid anmode os om at slette din ansøgning ved at skrive til Support@testaviva.dk. Vores privatlivspolitik for jobansøgere finder du på vores hjemmeside.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.