
Er du Café Krams nye daglige leder med både pædagogisk og køkkenfaglig erfaring?
Karisefonden søger en dygtig, nærværende og fagligt stærk daglig leder til Café Kram – en hyggelig socialøkonomisk café midt i Haslev.
Café Kram er en socialøkonomisk virksomhed og en del af Karisefonden, hvor vi skaber meningsfulde arbejdsfællesskaber for unge og voksne med særlige behov. Flere af vores medarbejdere er i beskyttet beskæftigelse og har brug for tydelige rammer, støtte og pædagogisk guidning i hverdagen.
Hos os mødes gæster over god mad, kaffe og hjemmebagte kager – og samtidig er caféen et udviklingsrum, hvor mennesker vokser og lykkes i fællesskab.
Din rolle
Som daglig leder står du i spidsen for både caféens drift og det pædagogiske arbejde. Du skal kunne forene en professionel køkkendrift med et stærkt pædagogisk blik og skabe en hverdag, hvor kvalitet, samarbejde og udvikling går hånd i hånd.
Du bliver en nøgleperson i at sikre, at Café Kram både er en velfungerende café og et trygt og udviklende arbejdsfællesskab.
Vi søger dig, der:
- Har en faglig baggrund eller solid erfaring inden for både pædagogik og køkken/drift
- Har erfaring med at arbejde med mennesker med særlige behov
- Har blik for både faglig kvalitet i køkkenet og menneskelig trivsel i hverdagen
- Kan lede, strukturere og bevare overblikket i en travl dagligdag
- Er nærværende, tydelig og anerkendende i din ledelsesstil
- Har erfaring med og forståelse for vigtigheden af dokumentation og pædagogisk opfølgning
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Daglig ledelse af caféens medarbejdere – både fagligt og pædagogisk
- Planlægning af drift, vagtplaner og indkøb
- At skabe udviklende arbejdsfællesskaber for mennesker i beskyttet beskæftigelse
- At sikre høj kvalitet i mad, service og gæsteoplevelse
- Samarbejde lokalt og deltagelse i arrangementer og events
Vi tilbyder:
- En meningsfuld arbejdsplads med et tydeligt socialt formål
- Et alsidigt job, hvor du får lov at bruge både dine pædagogiske og køkkenfaglige kompetencer
- Et stærkt fællesskab med engagerede kolleger og et stærkt ledelsesteam
- Løn efter ansvar og kvalifikationer
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Signe Holm på 5455 0347 eller nuværende daglige leder Charlotte Petersen på 6178 9900.
Ansøgningsfrist mandag den 22. juni.
Vi afholder samtaler torsdag den 25. juni.
Læs mere om Café Kram her: www.cafe-kram.dk Læs mere om Karisefonden her: www.karisefonden.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.