Salgschef til nyoprettet stilling

Vil du lede og videreudvikle vores salgsorganisation i Danmark, som dækker både private og offentlige tandlægeklinikker, kliniske tandteknikere og dentallaboratorier - og samtidig sikre stærk salgsudførelse, tætte kunderelationer og fortsat vækst?

Så se her!

Vi er et travlt dentaldepot i rivende udvikling - med over 30 års erfaring på dentalmarkedet, som nu søger en engageret og handlekraftig salgschef. Du får ansvaret for ledelse af vores salgsstyrke, koordinering af salgsaktiviteter internt og i marken samt implementering af virksomhedens kommercielle strategi – med direkte reference til CEO.

Jobbeskrivelse - dine primære ansvarsområder:

  • Lede og udvikle salgsteamet, fastlægge salgsprioriteter og sikre opnåelse af budgetter.
  • Sikre en struktureret og konsekvent gennemførelse af salgsaktiviteter i teamet.
  • Understøtte salgsteamet ved fx. fælles kundebesøg, vejledning samt deltagelse i forhandlinger og strategiske kunderelationer.
  • Omsætte strategi til konkrete salgsplaner, koordinere kampagner, lanceringer og salgsfremmende aktiviteter.
  • Overvåge salgsresultater, identificere vækstmuligheder samt sikre struktureret pipeline management og opfølgning.
  • Opbygge og vedligeholde relationer til nøglekunder, støtte langsigtet relationsudvikling samt overvåge markedstendenser, kundebehov og konkurrenter for evt. at justere strategien.
  • Sikre disciplineret CRM-brug, salgsrapportering samt vedligehold af kundedata og prisstruktur.

Dine kvalifikationer:

  • Solid erfaring inden for forretningsledelse, marketing eller lignende.
  • Erfaring fra dental-, medico- eller sundhedsdistribution vil være en fordel.
  • Resultatorienteret og kommercielt fokuseret med analytisk tilgang og stærke beslutningsevner.
  • Stærke ledelses- og teamudviklingsevner samt hands-on og markedsorienteret ledelsesstil.
  • Gode kommunikations- og forhandlingsevner, både på dansk og engelsk.

Vi tilbyder dig:

  • En travl, spændende og varieret arbejdsdag i et dynamisk dentaldepot, hvor ikke to dage er ens.
  • En lærerig og udfordrende stilling med gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt.
  • Korte kommandoveje, hurtige beslutninger og et uhøjtideligt arbejdsmiljø.
  • Frihed under ansvar med mulighed for selv at præge arbejdsdagen.
  • Konkurrencedygtig løn baseret på erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer/uge - geografisk vil din base være i Hornsyld.

Send din ansøgning og CV til mbr@cenger.com - emnefelt ”Salgschef”

Ansøgningsfrist: 22. juni 2026 - med tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CEO Morten Broch på tlf. 2250 8205.

Vi holder løbende fysiske samtaler.

Cenger Scandinavia A/S – en del af Proclinic Group

Urlevvej 6B, 8783 Hornsyld

Tlf. 7022 7188

www.cenger.dk


Cenger Scandinavia A/S er et dentaldepot, som leverer forbrugsvarer og mindre udstyr til tandlæger, tandplejere, kliniske tandteknikere, dentallaboratorier, universiteter og andre med relation til dentalbranchen.