Projektleder – Quick Heat® Gulvvarme
Vi vokser og har brug for en Projektleder, der kan stå for driften af et spændende forretningsområde i vækst.
Trives du med en uforudsigelig hverdag med mange bolde i luften? Kan du lide at tale med kunderne og også planlægge montørernes arbejde? Har du erfaring med projektledelse og udarbejdelse af tilbud? Så er det måske lige dig, vi leder efter.
Målet er, at du hurtigt selvstændigt varetager og har ansvaret for aktiviteterne i relation til Quick Heat® gulvvarme i tæt samspil med den øvrige organisation. Som Projektleder har du overblikket fra de indledende dialoger med kunderne, til udarbejdelse af kalkulationer og tilbud, og til planlægning, bemanding og udførelse af opgaverne. Der er tale om en stilling med et stærkt karriereperspektiv og gode muligheder for udvikling.
Medarbejderen deltager aktivt i diverse udviklingsopgaver og kvalitetssikring i virksomheden.
Opgaver:
- Du udarbejder kalkulationer tilbud på installation af Quick Heat® gulvvarme.
- Du har dialoger med kunderne i telefon og per mail.
- Efter accept af tilbud besøger du kunderne inden Projekterne igangsættes.
- Du planlægger og bemander opgaverne – naturligvis i samarbejde med Montørerne, eksterne leverandører og den øvrige organisation.
Kvalifikationer:
- Projekt/-ledelseserfaring.
- Erfaring fra udarbejdelse af tilbud, projektplanlægning og efterkalkulationer.
- Kundeorienteret, serviceminded og imødekommende.
- VVS-uddannet.
- Gode kommunikationsevner – mundtligt og skriftligt.
- Salgserfaring.
- Forretningsforståelse og et stærkt udviklingsgen.
- Humor.
Vi sørger naturligvis for grundig introduktion til virksomheden og jobbet.
Ansøgningsfrist 16. juni 2026. Vi afholder 1. samtaler fredag den 19. juni. Ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Du ansættes som funktionær. Vi har en attraktiv 10/2-pensionsordning samt sundhedsforsikring.
PR Varmeteknik er placeret i Horsens, og du vil formentlig være på kontoret ca. 2-3 dage om ugen. Der er opgaver over hele landet, så du skal kunne trives med at være en del på farten.
Løn efter kvalifikationer - tiltrædelse snarest, senest 1. september 2026.
Send din ansøgning til Hanne via Ansøg-knappen. Har du spørgsmål til stillingen kan du ringe på Hannes mobil nr. 3136 6900.
Du kan se mere om PR Varmeteknik på www.prvarmeteknik.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Hos PR VARMETEKNIK har vi introduceret en helt ny metode til at installere gulvvarme i eksisterende bygninger: QUICK HEAT®. Metoden er innovativ og enkel. Vi renoverer uden at skulle bryde eksempelvis eksisterende betongulve op, som man traditionelt gør. Vores metode er billig, nem at implementere og af højeste kvalitet.
Processen består i, at vi med diamantskær nedfræser riller i det eksisterende betongulv og herefter lægger gulvvarmerørene i de ”nedfræsede” riller. Shunt/styringen tilkobles, og kunden kan få lagt lige præcist det gulv han eller hun drømmer om ovenpå gulvvarmeanlægget. Link til hjemmeside:
Gulvvarme installation - Quick Heat - revolutionerende teknologi
PR Varmeteknik fik Gazelle prisen i 2025 og forventer at modtage en igen i 2026. Dette er udtryk for virksomhedens stærke vækst fokus, innovations- og udviklingsgen.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.