Medarbejder med pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund

Øernes Autisme Tilbud – Petersdal - En socialøkonomisk virksomhed, hvor alle har en stemme.

At vi er en socialøkonomisk virksomhed, betyder i praksis at vi arbejder for at fremme sociale og samfundsgavnlige formål og at vi geninvesterer vores overskud i at løse samfundsmæssige udfordringer, i stedet for at skabe profit til private ejere.

Dette afspejler sig i vores værdier, vores pædagogik og i den måde vi omgås og samarbejder på.

Petersdal er et målrettet tilbud til børn, unge og voksne med autisme, etableret i 2004 som en selvejende fond. Vi har flere forskellige afdelinger, heriblandt et børnehus, tre voksenbotilbud, et aflastningstilbud, et skærmet tilbud, samt aktivitets- og samværstilbud og STU.

Afdelingen Hus 21 søger nu dig som ny værdibærende kollega til et spændende, givende, og udfordrende specialtilbud, hvor du især skal være med til at styrke teamet omkring en ung mand som i en del af tiden er 2:1 dækket, de øvrige vågne timer er 1:1.

Han er socialt anlagt og profiterer af samvær og aktiviteter med såvel medbeboere, familie og personale. Han har ikke talesprog, men kommunikerer med Tegn Til Tale, samt ved hjælp af lyde, SMS m.m. Det er afgørende for hans trivsel og udvikling, at han oplever at kommunikation ”lykkes” og det er derfor en vigtig forudsætning, at du er interesseret i hans kommunikation og enten kan TTT eller er indstillet på at lære det. I perioder med høj frustration kan der forekomme udadreagerende adfærd.

Hus 21 er et §107/§108 botilbud, hvor der er plads til 4 beboere, som pt. er mellem 19 – 30 år. Beboerne har hver deres egen lejlighed med bad og køkkenfaciliteter, der er en dejlig have med drivhus, frugttræer, hønsehold og hyggekroge.

Beboerne i Hus 21 er meget forskellige, men fælles for dem er, at de har et væsentligt nedsat funktionsniveau. Alle har brug for fagprofessionelle der er tydelige, hviler godt i sig selv og som forstår, at et roligt nervesystem at ”læne sig op ad” er en vigtig forudsætning for beboernes trivsel.

Vi lægger stor vægt på, at det er de unges hjem og at vores opgave er at støtte op omkring deres meningsfulde og indholdsrige liv.

Vi vægter sociale fællesskaber blandt de unge højt og arbejder målrettet på at de har positive oplevelser sammen, både i hverdagen og på ture. De deltager sammen ved kulturelle arrangementer, fester, højtider og fælles sommerhusferie.

Selvskade og udadreagerende adfærd kan forekomme.

Vores arbejdstider er fordelt på dag- og aftenvagter, samt hver anden weekend. Der er mulighed for lange vagter.

Arbejdstiden er 30-37 timer og kan tilpasses ud fra individuelle ønsker.

Hvem er du?

Du har en uddannelsesbaggrund indenfor det pædagogiske eller det sundhedsfaglige område, såsom pædagog, pædagogisk assistent, lærer, SSA eller lignende.

  • Du vil være med til at skabe fundament og bedst mulige forudsætninger for glæde og ro til at de unge kan udvikle sig.
  • Du trives i og vil gerne være medskaber til et struktureret og forudsigeligt miljø.
  • Du glædes ved de små udviklingspotentialer og succeser i hverdagen.
  • Du er god til at danne trygge relationer, reflektere og inddrage dine kollegaer i det faglige teamsamarbejde.
  • Du har mod på at bringe dig selv og din faglighed i spil via supervision.
  • Du præsterer på et højt fagligt niveau og er medskabende til at vi har det godt med hinanden imens.
  • Du har gode kommunikative kompetencer, både mundtligt, skriftligt og digitalt.
  • Du har et roligt nervesystem og hviler godt i dig selv.
  • Du er mødestabil og ansvarsfuld i forhold til egne handlinger og følger aftaler til dørs.
  • Ren børne- og straffeattest samt B-kørekort er en forudsætning.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Stort fokus på et godt psykisk arbejdsmiljø, herunder sikkerhed og tryghed i det nære arbejde med beboerne, hvor høj psykisk belastning kan være en realitet.
  • Gode kolleger, der ligesom dig, arbejder med udgangspunkt i det hele og individuelle menneske og med fokus på alle kompetencer og udfordringer.
  • Internt autismekursus, samt grundkursus i neuropædagogik.
  • Vi er i færd med at implementere LA2-U. Det bliver du en del af.
  • Konflikthåndtering, brand- og førstehjælpskurser.
  • Enneagram personlighedsmoduler og supervision.
  • Sundhedsforsikring, arbejdstøj og andre personalegoder.
  • En røgfri arbejdsplads.
  • Overenskomst med Dansk Erhverv og SL.
  • Efter 2 års ansættelse, kan der søges om og lægges en plan for modul diplomuddannelse.

Vil du vide mere eller har du lyst til at komme og hilse på os?

Kontakt pædagog Dorte Heinrich tlf. 26 20 45 40

eller afdelingsleder Lotte Stensgaard tlf. 20 60 19 17.

Du kan også læse om os på vores hjemmeside www.petersdal.dk og på vores facebookprofil ”Petersdal”

Hvis du brænder for at være vores nye kollega, så send en ansøgning med CV til: lotte@petersdal.dk

Mærk ansøgningen med ” Hus 21”

Stillingen ønskes besat pr. 1/8 2026.

Ansøgningsfrist er 17/6 2026

Samtaler finder sted i uge 26.