Bliv fængselsbetjent

Gør en forskel for indsatte i de danske fængsler. Bliv fængselsbetjent og skab tryghed i samfundet ved at hjælpe mennesker til at få et kriminalitetsfrit liv.

Uddannelsen starter 1. september 2026.

Som fængselsbetjent ansat hos Danmarks Fængsler (tidl. Kriminalforsorgen) får du:

  • en hverdag med ansvar for mennesker, orden og sikkerhed
  • et tæt samarbejde med gode kolleger og et særligt sammenhold
  • løn under hele uddannelsen og fast job, når du er færdig.

Som fængselsbetjent arbejder jeg med mennesker under pres. Det gør opgaven mere kompleks end blot kontrol og sikkerhed.

Katja, fængselsbetjent

Din hverdag som fængselsbetjent

Som fængselsbetjent har du en dobbelt rolle i fængsler og arrester. På den ene side opretholder du orden og sikkerhed i fængslet. På den anden side støtter og motiverer du de indsatte, til at leve uden kriminalitet. Som elev går du sammen med erfarne kolleger og praktikvejledere, som følger dig tæt i hverdagen. Uddannelsen klæder dig på til jobbet, og du få ansvar i forhold til, hvor langt du er i uddannelsen.

En typisk dag i et fængsel starter ofte kl. 07, hvor de indsatte låses ud af cellerne og herefter går til fx arbejde, aktiviteter, indkøb, behandling, træning eller besøg. Alt sammen inden for fængslets mure. Her bliver du en vigtig del af deres hverdag.

Du lærer de indsatte at kende. Du taler med dem og hjælper dem med at få tryg, sikker og forudsigelig hverdag. Nogle dage handler det om spørgsmål om udgang, hente en ekstra madras, eller hjælpe en ny indsat ind i en madgruppe. Andre dage er det store samtaler om en besøgende, der ikke dukkede op, eller hvad fremtiden skal bringe. Af og til skal du håndtere konflikter, måske endda anvende magt, hvis dialogen ikke rækker. Dagene varierer, og det er dét, der gør arbejdet som fængselsbetjent spændende.

Du kommer fx til at:

  • stå for morgenvækning, modtage nye indsatte og holde modtagelsessamtaler
  • være med til at skabe struktur, tryghed og en normal hverdag på afdelingen
  • motivere indsatte til at deltage i arbejde, undervisning, behandling og fritidsaktiviteter
  • samarbejde med socialrådgivere, sygeplejersker og andre faggrupper om indsattes forløb og udvikling
  • holde samtaler med indsatte og afvikle besøg og møder
  • udarbejde handleplaner og følge op på fx udgang og prøveløsladelse
  • ledsage indsatte til fx udgange, retsmøder, lægebesøg eller hospitaler

Arbejdet foregår i skiftende dag-, aften-, natte- og weekendvagter – og vi lytter til alles ønsker til vagtplanen, og bestræber os på at opfylde ønske til vagter så vidt det er muligt.

Tæt samarbejde med gode kolleger

Vi arbejder altid flere betjente sammen, så du er aldrig alene om en afdeling. Og fællesskabet er noget særligt, fordi vi er hinandens sikkerhed i hverdagen. Hvor farligt er arbejdet som fængselsbetjent egentlig?

Ja, der er selvfølgelig en risiko i jobbet. Men jeg har aldrig været bange for at gå på arbejde. Sikkerheden er gennemtænkt, og trykker du på alarmen, har du dine kollegers opbakning i løbet af meget kort tid.

Lars, fængselsbetjent

Uddannelsen

Det tager 3 år at uddanne sig til fængselsbetjent. Store dele af uddannelsen foregår i praktikforløb i fængslerne – en mindre del på skolebænken.

Det kræver en optagelsesprøve at blive fængselsbetjent. Vil du høre mere om jobbet og uddannelsen, så besøg www.blivfaengselsbetjent.dk. Her kan du bl.a. se interviews med fængselsbetjente, læse om vores optagelsesproces, se vores “Spørgsmål & Svar” og tilmelde dig vores karrierearrangementer.

Og når du er færdig?

Så er du garanteret fast job i ét af Danmarks fængsler. Mulighederne er mange – uanset om du vil arbejde i åbent eller lukket fængsel.

Efter endt uddannelse kan du søge specialistfunktioner som fx indsatsleder, hundefører eller konflikthåndteringsinstruktør. Du kan også avancere til leder.

Hvad kræver det at blive betjent?

Du skal:

  • være fyldt 21 år
  • være ustraffet
  • tale, skrive og forstå dansk
  • være rask og fuld funktionsdygtig, både fysisk og psykisk
  • have en gymnasial uddannelse, erhvervsuddannelse eller længerevarende relevant erhvervserfaring (konkret, individuel vurdering)

Nysgerrig?

Jobindex er rekrutteringspartner på denne stilling. Har du spørgsmål til stillingen eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Louise Degn Pedersen på tlf. 72 45 96 08, eller rekrutteringskonsulent Annelie Eriksson på tlf. 72 45 96 57.

For at ansøge skal vi blot bruge:

  • dit CV med nogle linjer øverst om, hvorfor du ønsker at blive fængselsbetjent
  • dit uddannelsesbevis

Vi vil derefter bede dig udfylde en samtykkeerklæring om, at Danmarks Fængsler må tjekke dig i Kriminalregistret, ligesom vi vil spørge til din helbredstilstand. I rekrutteringsprocessen vil du udover en samtale blive inviteret til at deltage i en fysisk test.

Du ansøger via ansøgningsknappen – gerne allerede i dag og senest tirsdag den 16. juni 2026. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at søge.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

Your recruitment process with Jobindex

Jobindex is the recruitment partner for this position. We read incoming applications and continuously hand over relevant candidates to the company. You read read more about our recruitment process on the page Recruitment process.