Projektleder med interesse for FTTH og fiberdesign søges til Eco Fibernet

Drømmer du om en stilling med betydelig grad af selvstændighed og mulighed for at præge projekternes gennemførsel?

Eco Fibernet søger en projektleder med solid teknisk indsigt og erfaring med gennemførelse af FTTH-projekter. Du vil primært arbejde tæt sammen med virksomhedens egne teknikere, men også koordinere og følge op på eksterne underleverandører, hvor det er relevant.

Du bliver en del af en organisation med korte beslutningsveje, et stærkt fagligt miljø og en kultur, hvor kvalitet, ordentlighed og samarbejde er centrale værdier. Lønpakken er attraktiv og fastsættes efter kvalifikationer, og der er gode muligheder for både faglig og personlig udvikling i en virksomhed i vækst.

Stillingen indebærer et selvstændigt ansvar for at sikre, at projekterne planlægges, udføres og afleveres i overensstemmelse med gældende krav til kvalitet, dokumentation og tidsplaner.

Du deltager aktivt i projektmøder, både internt og med eksterne parter, og du står for afholdelse af opstartsmøder, hvor rammer, forventninger og leverancer fastlægges.

Du vil desuden føre tilsyn på projektlokationer for at sikre, at arbejdet udføres i henhold til aftaler og kvalitetskrav, og du har ansvaret for at gennemføre afleveringsforretninger, herunder dokumentation og eventuelle mangellister.

Du vil få en central rolle i koordineringen mellem Eco Fibernet, egne teknikere, underleverandører, kunder og myndigheder, og du forventes at arbejde systematisk og løsningsorienteret i alle projektets faser. Hverdagen er præget af et tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere, herunder afdelingens projektkoordinator, som understøtter den daglige projektgennemførelse gennem planlægning, koordinering og opfølgning.

Arbejdsformen er præget af frihed under ansvar, og du bliver en del af et fagligt miljø, hvor samarbejde og kvalitet vægtes højt.

Rolle og ansvarsområder

  • Overordnet projektledelse af FTTH-projekter fra opstart til aflevering.
  • Koordinering og ledelse af ECO Fibernet teknikere samt styring af underleverandører, herunder opfølgning på fremdrift, kvalitet og leverancer.
  • Deltagelse i projektmøder og afholdelse af opstartsmøder med relevante parter.
  • Gennemførelse af tilsyn på projektlokationer for at sikre kvalitet og overholdelse af standarder.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af fiberteknisk design og tilhørende dokumentation.
  • Afholdelse af afleveringsforretninger, herunder dokumentation og håndtering af eventuelle mangler.
  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af projektplaner, tidsplaner og økonomiske oversigter.
  • Sikring af korrekt dokumentation, myndighedshåndtering og overholdelse af gældende krav.
  • Løbende risikovurdering og rapportering til ledelsen.
  • Sparring omkring fibertekniske løsninger og projektgennemførelse.
  • Bidrag til optimering af interne processer og projektmodeller.

Kvalifikationer

  • Erfaring med FTTH, fiberinfrastruktur eller tilsvarende tekniske anlægsprojekter er en fordel, men ikke et krav.
  • Erfaring med koordinering af teknikere, montører eller entreprenører i anlægs-, fiber- eller teleprojekter.
  • Fiberteknisk viden og forståelse for FTTH-netværk er en klar fordel.
  • Erfaring med eller kendskab til udfærdigelse af fiberteknisk design, fiberdokumentation eller netplanlægning vil være en fordel.
  • Evne til at arbejde struktureret og sikre høj kvalitet i alle projektfaser.
  • Gode kommunikationsevner og professionel adfærd i samarbejdet med interne og eksterne parter.
  • Selvstændig arbejdsstil med fokus på ansvarlighed og fremdrift.
  • Relevant teknisk eller projektfaglig uddannelse er en fordel.

Vi tilbyder

  • En central rolle i spændende FTTH-projekter.
  • Stor frihed og ansvar i hverdagen.
  • Et stærkt fagligt miljø med erfarne kolleger.
  • Attraktiv lønpakke efter kvalifikationer.
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling i en virksomhed med vækstambitioner.

Ansøgning

Hvis du kan se dig selv i rollen, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt via Ansøg-knappen.

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Karsten Kjeldgaard på telefon 3595 9593.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.