Gallery Sales Manager – Iris Galerie Copenhagen
Er du drevet af salg, performance og mennesker?
Hos Iris Galerie søger vi en ambitiøs og energisk Gallery Sales Manager, som kan stå i spidsen for vores gallerier i København – herunder Strøget, Tivoli og Bakken.
Dette er ikke et traditionelt butikschef-job. Det er en rolle for dig, der elsker salg, motiveres af høje mål og brænder for at skabe en kultur, hvor performance, energi og udvikling går hånd i hånd – på tværs af flere lokationer.
Du bliver den samlende leder for vores teams og skal sikre, at alle tre gallerier performer på højt niveau både kommercielt og kulturelt.
Din rolle
Som Gallery Sales Manager får du det overordnede ansvar for salget og den daglige performance i vores tre gallerier i København.
Du vil lede et ungt og dynamisk team bestående af 10-15 fuldtids- og deltidsmedarbejdere og være ansvarlig for at skabe motivation, struktur og stærke resultater på tværs af lokationerne.
Samtidig forventes det, at du selv går forrest på gulvet som en stærk salgsprofil og kulturbærer.
Dine primære ansvarsområder:
- Drive og udvikle det samlede salg på tværs af Strøget, Tivoli og Bakken
- Tage aktiv del i det daglige salg og være rollemodel for teamet
- Lede, motivere og udvikle et ungt salgsteam
- Sikre høj performance gennem tæt opfølgning på KPI’er og salgsresultater
- Coache medarbejdere til højere konvertering og stærkere kundeoplevelser
- Rekruttere, onboarde og udvikle stærke sælgende profiler
- Skabe og forankre en ambitiøs high-performance salgskultur
- Sikre høj standard i drift, execution og kundeoplevelse på alle lokationer
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med salg og ledelse – gerne fra retail, hospitality eller oplevelsesbaserede koncepter
- Trives i et konkurrencepræget og resultatorienteret miljø
- Arbejder struktureret med KPI’er, performance management og udvikling af medarbejdere
- Har naturlig autoritet og kan skabe motivation og engagement
- Er energisk, synlig og hands-on i den daglige drift
- Kan bevare overblikket på tværs af flere lokationer
- Taler og skriver flydende engelsk (andre sprog er en fordel)
Hvad du får hos os:
- En central lederrolle i en international virksomhed, hvor dine gallerier vil være blandt de bedst performende i verden
- Ansvar for nogle af Københavns mest attraktive og travle lokationer
- Mulighed for at sætte dit præg på kultur, performance og udvikling
- Et miljø med højt tempo, stærk energi og store ambitioner
Hvem er Iris Galerie?
Vi tilbyder en unik oplevelse: Vi fanger essensen af folks øjne og foreviger deres iris ved hjælp af en teknologi, der kombinerer fotografi med print i høj kvalitet.
Vores kunder kommer fra hele verden, og hver dag handler om at skabe mindeværdige oplevelser gennem stærkt salg, energi og personlig kontakt
Er du klar til at skabe resultater, udvikle mennesker og bygge en ægte performance-kultur på tværs af København?
Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.