Er du vores nye Key Account Manager - Public?
Har du stærke kommercielle kompetencer og erfaring med offentlige kunder og kontrakter? Vil du være en del af en ansvarlig miljøvirksomhed i vækst - og have det kommercielle ansvar for en vigtig del af vores forretning? Så er det måske dig, vi søger.
Vi tilbyder
Blue Phoenix er en global ressourcevirksomhed med aktiviteter på fire kontinenter. Vi genvinder hver dag værdi fra materialer, som andre kasserer - fra bundaske og byggeaffald til forurenet jord og tjæreholdig asfalt. I Danmark servicerer vi godt 2.500 kunder og beskæftiger cirka 300 medarbejdere.
Hos os finder du en organisation med flad struktur og korte beslutningsveje, kompetente og hjælpsomme kolleger samt et stærkt kommercielt miljø. Vi tilbyder en stilling med høj grad af selvstændighed og med mulighed for at sætte et markant aftryk på et vigtigt segment.
Vi tilbyder blandt andet; sundhedsforsikring, fleksible arbejdstider og løn efter kvalifikationer.
Jobbet og dine arbejdsopgaver
Som Key Account Manager i vores Public-segment får du det kommercielle ansvar for en betydelig kundeportefølje bestående af offentlige bygherrer, kommuner og regioner. Du refererer til salgsdirektøren og indgår i et stærkt, kommercielt team.
Dine primære opgaver vil være:
- Fastholdelse og udvikling af eksisterende kontrakter og kunderelationer.
- Kommerciel styring og governance af rammeaftaler og projektrelaterede kontrakter.
- Identifikation og bearbejdning af nye projekter og samarbejdsmuligheder i public-segmentet.
- Tværorganisatorisk koordinering med drift, kundeservice, afsætning og finans.
- Sikre at virksomheden lever op til kontraktlige forpligtelser og leverer høj kundetilfredshed.
Om dig
Vi forestiller os, at du har solid erfaring fra en kommerciel rolle - gerne med fokus på offentlige kunder og kontraktstyring.
Den ideelle kandidat har:
- Minimum 10 års erfaring fra en tilsvarende kommerciel stilling.
- Erfaring med offentlige udbud, rammeaftaler og kontraktstyring.
- Stærke relationelle kompetencer og evnen til at opbygge langsigtede kunderelationer.
- God forretnings- og kontraktforståelse.
- Erfaring med tværorganisatorisk samarbejde og koordinering.
Som person er du selvstændig, struktureret og resultatorienteret. Du trives med at have ansvar og kan navigere i en organisation med mange interessenter. Det falder dig naturligt at være i dialog med kunder, kollegaer og samarbejdspartnere - og du sørger for, at tingene bliver fulgt til dørs.
Stillingen indebærer rejseaktivitet i Danmark af varierende grad.
Din ansøgning
Kan du se dig selv i ovenstående stilling, så hører vi meget gerne fra dig hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og tager stillingsopslaget ned, når vi har fundet vores nye kollega.
Du sender din ansøgning, dit CV, udtalelser og andre relevante papirer via ansøgningsknappen nederst.
Spørgsmål
Du kan læse mere om os på Blue Phoenix.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgsdirektør, Steffen Kjær Guldborg på telefon 81 88 25 28 eller på mail: steffen.guldborg@blue-phoenix.com
Blue Phoenix er en global ressourcevirksomhed. Hver dag genvinder vi værdi fra materialer, som andre kasserer. Fra bundaske fra forbrændingsanlæg og byggeaffald til forurenet jord og tjæreholdig asfalt.
Vi er specialiseret i at omdanne komplekse materialer til fornyede ressourcer til byggeri og infrastruktur. Med aktiviteter på fire kontinenter er Blue Phoenix' teams hver dag på en mission for at ændre verdens syn på affald - fra at se det som et problem til at anerkende det som et potentiale.
Gennem intelligent sortering, genanvendelse og genvinding giver vi materialer nyt liv - med sikkerhed som vores kerneværdi og ledende princip.
Det tidligere Meldgaard Sustain og Meldgaard Recycling, som i dag er en del af Blue Phoenix, har over 25 års erfaring med behandling og afsætning af slagge. Vi bidrager til at spare på naturens råstoffer og skabe ny værdi af det, vi ellers ville smide væk.
Vi har anlæg fordelt geografisk i hele Danmark. De fleste af vores administrative funktioner inklusiv HR har base på Selinevej, København S.
I Danmark servicerer vi godt 2.500 kunder og beskæftiger cirka 300 medarbejdere, der hver dag samarbejder med hele byggebranchen og det bredere samfund for at skabe en ægte cirkulær økonomi. Hos os hedder det blot: Resources reborn.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.