Finansmedarbejder til barselsvikariat hos HOLMRIS B8

Vil du være en del af en international virksomhed med høj faglighed, stærkt samarbejde og gode kollegaer? Og motiveres du af en hverdag med både ansvar, sparring og en vigtig rolle i den daglige drift?

Vi søger en finansmedarbejder til et barselsvikariat med forventet varighed på cirka 1 år.

Hos os får du:

  • en grundig oplæring af vores nuværende medarbejder, inden hun går på barsel
  • ansvar for egne opgaver i en vigtig nøglefunktion med stor kontaktflade til både kollegaer, leverandører og forretningen
  • en varieret hverdag med både drift, problemløsning og mulighed for at bidrage til optimering af processer.

Her er en helt særlig stemning. Vi har en chef, der viser tillid og altid er lydhør, og kolleger, der er dygtige og hjælpsomme. Det gør det nemt at trives – og at glæde sig til at møde ind

Anette Christensen, økonomiteamet

Bliv en del af den fortsatte udvikling hos HOLMRIS B8

HOLMRIS B8 skaber moderne workspace-løsninger og indretter arbejdspladser for virksomheder i både Danmark og internationalt. Høj faglighed, tæt samarbejde og fokus på udvikling præger hverdagen og den måde, organisationen arbejder på.

Du bliver en del af økonomiafdelingen, hvor du får fem erfarne bogholderkollegaer som dine nærmeste samarbejdspartnere og refererer direkte til Head of Group Finance. Her deler man viden, sparrer i hverdagen og hjælper hinanden på tværs af opgaverne – samtidig med at der også er plads til at have det godt sammen socialt.

Du holder styr på detaljerne i den daglige drift

Som finansmedarbejder får du en central rolle i at sikre, at fakturaflow, afstemninger og opfølgning fungerer effektivt og struktureret. Du bliver en vigtig samarbejdspartner for både kollegaer og forretningen, når der skal skabes overblik og følges op på kreditorprocesserne.

Mere specifikt kommer du til at:

  • håndtere og bogføre kreditorfakturaer
  • arbejde digitalt med faktura- og godkendelsesflow, herunder fakturamatch i indkøbsmoduler
  • foretage bankafstemninger og følge op på åbne poster
  • være i dialog med leverandører og interne interessenter
  • deltage i månedsafslutning

Serviceminded og struktureret finansmedarbejder

Med din strukturerede tilgang bevarer du overblikket – også når der er mange opgaver og kontaktflader i spil. Samtidig trives du i en rolle, hvor samarbejde, dialog og hjælpsomhed er en naturlig del af hverdagen.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • har erfaring med kreditorbogholderi fra en lignende rolle
  • har erfaring med ERP-systemer og generelt er fortrolig med IT
  • har arbejdet digitalt med faktura- og godkendelsesflow samt indkøbsmoduler
  • trives med både faste rutiner og løbende problemløsning
  • det er en fordel, hvis du har erfaring med C5 eller tilsvarende systemer
  • det er en fordel, hvis du har erfaring fra en international virksomhed

Bliv en del af hverdagen hos HOLMRIS B8

Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lise Bermann Jakobsen på tlf. 29 92 57 87.

Vi ser frem til at høre fra dig.


Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.