
Rådgiver/sælger til vore fantastiske kunder
Det er det bedste jobvalg jeg har truffet. Jeg oplever hver dag, at min indsats gør en stor forskel for de kunder jeg hjælper. Det gør mig både stolt og glad
Vores branche giver jobglæde:
Vi ved godt, at du nok aldrig har overvejet en branche som vores. Den er anderledes og fremmed, fordi mange af os ikke beskæftiger os med tab og død, før man selv oplever, at den banker på døren.
Men du får aldrig en arbejdsplads, hvor din indsats har så afgørende betydning for andre mennesker, som det er tilfældet hos os.
Her er det aldrig en floskel, at ”gøre en forskel”. Hvis du ikke selv tror det, så vil du mærke det fra dine tilfredse kunder. Prøv at læse hvad nogle af dem mener om den service du kommer til at give:
https://dk.trustpilot.com/review/www.danske-stenhuggerier.dk
Vi er noget særligt. Det er du også:
Du har ikke prøvet det før. Det havde Lotte og de andre, som startede hos os, heller ikke. Mange af os kommer fra andre brancher, hvor fokus på kunderne og oplevelsen af service har haft stor betydning.
Dine kollegaer har livspatina. Det betyder blot, at de allerede har mærket, at livet kræver sin mand/kvinde og at alle vore erfaringer hjælper os til at forstå andre, som kan have det svært..
Derfor snakker du lige godt med Erik, som har været præst i 40 år, som du gør med Kenneth på 23 år, der har mistet sin Mor alt for tidligt.
Et af de værktøjer du skal arbejde med er en designer til gravsten. Den skulle du tage og prøve: https://designer.danske-stenhuggerier.dk/designer
Mennesket er altid i fokus. Det gælder også dig:
Mange nye kollegaer fortæller os om, hvor godt der er blevet taget imod dem. Vi ved godt, at du har brug for at blive coachet af erfarne medarbejdere og at din tryghed og selvtillid skal være på plads, inden vi slipper dig løs på egen hånd.
Selv om du sidder alene på kontoret, er din personlige coach kun et telefonopkald væk. Vi uddanner og træner dig, både fra kollega til kollega og gennem et online træningsforløb, som du følger på din computer, mens du er på arbejde.
Du kommer hurtigt til at føle et naturligt ansvar for din afdeling. Du betjener dine kunder. Du servicerer dine dygtige bedemænd. Du trimmer din udstilling og sørger for, at dine kunder føler sig velkomne og bliver hjulpet med deres personlige minde, over den person de har mistet.
Har vi fanget din interesse:
Så skal du huske, at have afklaret, at det er en deltidsstilling du ønsker. Stillingen er på 22-25 timer om ugen med fast mødetid fordelt på 4 eller 5 hverdage. Der vil periodisk kunne være overarbejde. Vi laver aldrig frigørelsesattest, for du ønsker specifikt deltidsarbejde og så slipper vi dig ikke så gerne igen.
Her er ingen bonus, men lønnen går altid ind til tiden. Det er en god fast månedsløn med pension og sundhedsforsikring i en stabil og sund dansk virksomhed, der nu har vokset gennem 40 år.
Dit næste skridt er, at fremsende en begrundet ansøgning med CV/levnedsbeskrivelse ved at bruge ansøgningsknappen under denne annonce. Ansøgningsfristen er 1. juni, men vi vil gerne høre fra dig hurtigt, da vi vurderer sagerne løbende.
Hvis du har spørgsmål til job og vilkår, kan du eventuelt starte med at kontakte retail manager Stine Conrad Jørgensen telefonisk på: 2373 1903.
Ønsker du at orientere dig om, hvordan vi passer på dine persondata, kan du klikke på dette link:
https://www.danske-stenhuggerier.dk/persondatapolitik_jobansoeger/
Danske Stenhuggerier A/S www.danske-stenhuggerier.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.