Måletekniker

Bliv den, der gør kvalitet målbar – og forskellen synlig.

Vil du forstå, forbedre og flytte produktionen? Hos Dania Plast får du ikke bare en teknisk rolle. Du får en nøgleposition, hvor dine data er med til at træffe beslutninger, reducere variation og løfte kvaliteten i vores plastproduktion.

Vi søger en måletekniker til en nyoprettet stilling i Mariager-afdeling, der vil være med til at levere valide data der sikre vores leveancer op mod kundekrav, og målinger som understøtter konkrete korrigerende handlinger i vores plastproduktion. Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem produktion, kvalitet og projekter – og får en central rolle i vores fortsatte professionalisering.

Med avanceret måleteknologi og en datadrevet tilgang bliver du den, der:

  • Skaber gennemsigtighed i processerne
  • Identificerer variationer
  • Understøtter konkrete forbedringer

Kort sagt: Du gør kvalitet operationel.

Din hverdag

Som måletekniker får du en rolle med både hands-on målearbejde og analytisk dybde. Følgende opgaver vil fylde i din hverdag:

  • 3D-scanning og måling af plastemner (Zeiss GOM)
  • Programmering og rapportering i Zeiss Inspect
  • Analyse af måledata og procesvariation (Cp/CpK)
  • Deltagelse i root cause analyser og forbedringsarbejde
  • FAI og opstart af nye værktøjer og produkter
  • Sparring med produktion og projekter om målestrategi og kvalitet
  • Vedligehold og kalibrering af måleudstyr
  • Dokumentation og struktur (SPC, kontrolplaner mv.)

Hvem er du?

Du har erfaring med måleteknik fra en produktionsvirksomhed – gerne inden for plast eller komponentproduktion. Du har en god teknisk forståelse og arbejder naturligt med tegninger, tolerancer og GPS-målsætning. Måske har du allerede erfaring med CMM eller 3D-måleteknologi, og du er vant til at anvende kvalitetsværktøjer i dit arbejde.

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med:

  • 3D-måleteknologi og/eller CMM
  • Kvalitetsværktøjer som SPC, PPAP eller MSA
  • Dataanalyse og arbejde med procesvariation

Som person er du analytisk og struktureret, og du trives i en rolle, hvor du både arbejder selvstændigt og tæt sammen med produktionen. Du er nysgerrig på at forstå, hvad der driver variationer i processerne, og du motiveres af at omsætte data til konkrete forbedringer. Samtidig kommunikerer du klart og konstruktivt – også når kvaliteten udfordres.

Velrenommeret produktionsvirksomhed med tydelige værdier

Dania Plast er en virksomhed med ambitioner, og du vil opleve korte beslutningsgange og muligheden for, med dine faglige og personlige kompetencer, at gøre en forskel. Du bliver en del af en dynamisk organisation med dygtige, dedikerede og loyale kollegaer, hvor kulturen er præget af respekt, tillid og ordentlighed. Derfor får du også stor indflydelse på dine arbejdsgange og tilrettelægger i vid udstrækning selv dine arbejdsdage.

Interesseret?

Så send os dit CV og beskriv hvorfor det her er jobbet for dig. Du ansøger via knappen ”ansøg”. Har du spørgsmål, ønsker at høre mere eller foretrækker du bare at sætte ord på din motivation over telefonen, så hold dig endelig ikke tilbage. Ane Bruhn fra Cokonnect kan kontaktes på 2064 4652 eller på ane@cokonnect.dk.


Dania Plast A/S er en moderne sprøjtestøbevirksomhed beliggende i Skive og Assens ved Mariager med en omsætning på +100 mio. DKK. Virksomheden har 55 ansatte og over 70 sprøjtestøbemaskiner. Dania Plast arbejder inden for tre forretningsområder: Egne produkter, renrums-produktion og OEM-produktion af tekniske produkter til en række større danske og udenlandske kunder.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.