Halinspektør/Drifts- og koordineringsansvarlig

- en central rolle i Drift & Service på Gymnastikhøjskolen i Ollerup

Vi søger en leder og ny kollega, der har lyst til at tage ansvar for drift, koordinering og struktur i en levende højskolehverdag - hvor der er gang i både elever, kurser, arrangementer og hverdagsliv.

Stillingen er nyoprettet og indgår i et fælles ledelsesteam for Drift & Service, hvor du arbejder tæt sammen med vores leder af praktisk afdeling og energi.

Om rollen

Du bliver en del af et to-delt ledelsesteam, hvor I sammen har det samlede ansvar for Drift & Service - men med hver jeres tydelige områder.
Hvor din kollega har fokus på bygninger, energi og klassisk pedeldrift, får du ansvar for:

  • Rengøring og struktur, også i samarbejde med elever
  • Haller, redskaber og inventar
  • Koordinering ved arrangementer og korte kurser
  • Lyd, lys og AV-midler ved events og hverdag

Du bliver dermed den, der sikrer, at hverdagen hænger sammen - og at planlægning bliver til praksis.

Dine primære opgaver

  • Planlægning og koordinering af rengøring og opgaver
  • Personaleledelse og medarbejdersamtaler for medarbejdere inden for rengøring
  • Overblik over haller, depoter, redskaber og inventar
  • Koordinering ved kurser og events
  • Lyd, lys og AV-midler - både planlægning og afvikling
  • Indkvartering og praktisk koordinering ifm. elever og kurser
  • Administration til økonomi og budget inden for dit område

Du bliver en nøgleperson i at skabe struktur, flow og samarbejde på tværs af afdelinger.

Vi leder efter dig, der:

  • Kan skabe overblik og struktur i en travl hverdag
  • Har erfaring med koordinering og gerne personaleledelse
  • Har praktisk forståelse for drift - og kan få ting til at ske
  • Har teknisk flair (lyd/lys og AV-midler)
  • Er god til mennesker - både medarbejdere og elever
  • Trives i en hverdag, hvor tingene ikke altid er ens

Det er en fordel, hvis du har erfaring med lignende miljøer - men det vigtigste er, at du kan holde retning, skabe ro og få opgaver til at hænge sammen.

Om os

Gymnastikhøjskolen i Ollerup er en levende højskole med mange elever, arrangementer og et højt aktivitetsniveau.
Vi er i gang med at samle vores praktiske funktioner i én enhed: Drift & Service, for at skabe bedre sammenhæng, tydeligere ansvar og stærkere koordinering.
Du bliver en del af en organisation, hvor:

  • vi samarbejder på tværs
  • vi tager ansvar
  • og hvor der nogen gange er kort vej fra idé til handling

Praktisk

  • Stillingen er på fuld tid
  • Løn efter kvalifikationer.
  • Tiltrædelse: 1. august 2026 med mulighed for tiltrædelse før.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Niels Henrik Nielsen 30 526 627
Send din ansøgning til: nhn@ollerup.dk senest den 5. juni kl. 12.
Samtaler forventes den 12. juni.
Ansøgning og bilag samles i én PDF.

Vi glæder os til at høre fra dig.