
FGU Korsør søger underviser til beredskabslinje
Har du en baggrund inden for Forsvaret, beredskabet eller politiet – og har du lyst til at bruge dine kompetencer i arbejdet med unge, der har brug for struktur, mening og et tydeligt fællesskab?
FGU Korsør søger en engageret og dedikeret underviser, der kan stå i spidsen for vores nye beredskabslinje, som startede op i januar 2026, som en del af en forsøgsordning godkendt af Undervisningsministeriet.
OM LINJEN
Beredskabslinjen er en ny faglig retning under FGUs produktionsgrunduddannelse (PGU). Formålet er at ruste unge socialt, fagligt og fysisk til fx:
- Værnepligt
- Beredskabsuddannelser
- Politiskole og uniformerede erhverv
- Almene job i sikkerheds-, service- eller logistikbranchen
Undervisningen foregår som reel produktion og opgaveløsning, i samarbejde med fx Hjemmeværnet.
DU SKAL UNDERVISE I OPGAVER SOM:
- Grundlæggende færdigheder i march, orientering, fysisk træning og outdoor liv
- Introduktion til førstehjælp, brandslukning og beredskabsprocedurer
- Vagtopgaver, samarbejdsøvelser og logistik
- Konflikthåndtering og kommunikation
- Praktiske opgaver: depot, udstyr, øvelsesdeltagelse og træning
- Du vil desuden skulle varetage opgaver relateret til faglig dokumentation, samarbejde med eksterne aktører og didaktisk planlægning.
OM DIG
- Du er i god fysisk form, og kan deltage i fysiske øvelser sammen med eleverne
- Du har pædagogisk erfaring eller interesse i at arbejde med unge
- Du er god til at sætte retning, skabe struktur og være rollemodel
- Du har et robust og anerkendende mindset – og kan møde unge med forskellige forudsætninger og behov med tydelighed og forståelse
- Du kan planlægge og gennemføre undervisning, hvor fysisk aktivitet og social udvikling går hånd i hånd
- Du trives med at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt samarbejde med kolleger, ledelse og samarbejdspartnere. Da du vil være enelærer på holdet, er det vigtigt, at du er tryg ved at tage selvstændige beslutninger og ansvar i hverdagen.
HVAD ER FGU
FGU består af 3 spor: PGU (produktion), AGU (Almen) og EGU (erhverv).
Målgruppen er unge ml. 15 og 25 år, som skal forberedes til enten videre uddannelse eller beskæftigelse, men som kan have udfordringer af enten faglig, personlig eller social karakter.
FGU Syd- og Vestsjælland er en statslig selvejende institution.
ANSÆTTELSE
Tiltrædelse: 3. august 2026
Arbejdstid: Fuldtid. Hverdage ml. 8 og 16.
Du skal være indstillet på lejlighedsvist at deltage i aktiviteter uden for normal arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.
Børne- og straffeattest indhentes inden ansættelse.
ANSØGNING
Ansøgningsfrist: 10. juni
Samtaler vil blive afholdt tirsdag d. 16. juni. Evt. anden samtale torsdag d. 18. juni
Kontakt for info: Skoleleder Maria Schade. Mobil 2542 0069
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.