
Rådgiver til ”danmarks største §109 krisecenter til mænd”
Vil du bruge din faglighed dér, hvor relationer virkelig betyder noget?
Forestil dig et arbejde, hvor din faglighed ikke bliver parkeret i skemaer, men brugt i relationer.
Hvor samtaler kan være svære – men også meningsfulde.
Hvor humor og alvor godt må bo i samme rum.
Hvis du kan genkende dig selv i det, så læs videre.
Mandecentret Botilbud Nordjylland søger en ny kollega på 30 timer, da vi har fået en opnormering.
(§109 krisecenter og §110 herberg)
Mandecentret er Danmarks største §109-tilbud til mænd. Vi er et krisecenter og herberg for mænd – og deres børn – som befinder sig midt i en livskrise. Brudte relationer, vold i nære relationer, hjemløshed, sorg og tab er ofte en del af bagagen.
Bag hver henvendelse ligger der en historie, der kræver faglighed, ro, relationskompetence og mod til at være menneske i arbejdet.
I forbindelse med opnormering søger vi en ny kollega til afdelingen i Aalborg.
Hvem leder vi efter?
Vi forestiller os, at du er:
- uddannet socialrådgiver med stor interesse for det relationelle og pædagogiske arbejde
– eller – - uddannet pædagog med solid socialfaglig viden og lyst til at arbejde i et komplekst felt
Din uddannelse er vigtig – men ikke vigtigere end din måde at bruge dig selv fagligt og menneskeligt på.
Du behøver ikke kunne det hele på forhånd. Til gengæld forventer vi, at du:
- kan og vil arbejde relationelt
- tør være nysgerrig på mænd og maskulinitet i krise
- kan balancere faglighed, struktur og medmenneskelighed
- Indstillet på videreuddannelse iht voldsfaglighed og screeningsværktøjer iht vold
Det kræver noget særligt at arbejde på Mandecentret
Du kommer til at arbejde med mænd, der er presset til grænsen af deres formåen – og ofte med børn, som samtidig har brug for tryghed, stabilitet og voksne, der vil dem.
Derfor leder vi efter en kollega, som:
- har erfaring med kriseramte mennesker
- kan arbejde anerkendende og relationsbåret
- kan rumme både det komplekse, det uforudsigelige – og det administrative
- er villig til at sætte sig selv i spil fagligt
Erfaring med børn er en fordel – fx fra undervisning, familiearbejde, rådgivning eller lignende – men ikke et krav. Vi klæder dig på.
Dine opgaver bliver bl.a.
- Visitations- og indskrivningssamtaler
- Udarbejdelse og opfølgning på opholdsplaner
- Kontaktpersonsamtaler
- Krisecentererklæringer
- Relationsarbejde i hverdagen
- Rådgivning om bolig, økonomi, beskæftigelse og rettigheder
- Samarbejde med kommuner og familieafdelinger
- Støtte i sager ved Familieretshuset
- Efterforsorg og overgange til egen bolig
- Samtaler med børn (uddannelse gives)
- Deltagelse i aktiviteter for mænd og børn
- Bidrag til daglig drift, fællesskab og udvikling
Kort sagt: Du kommer til at følge mennesker på et vigtigt stykke af deres livsrejse.
Vi forestiller os, at du også kan sige ja til flere af disse
- Du arbejder selvstændigt – men skal trives i et team
- Du kan skabe struktur og få ting afsluttet
- Du kan lide, at to arbejdsdage sjældent er ens
- Du kan balancere nærvær og dokumentation
- Du kommunikerer klart – både mundtligt og skriftligt
- Du har erfaring med journalføring (eller er motiveret for at lære det)
Hvad tilbyder vi dig?
- Et fagligt stærkt og engageret team
- Et arbejdsmiljø med højt til loftet, respekt og humor
- En arbejdsplads, hvor relationer – også kollegiale – betyder noget
- Mulighed for faglig udvikling og ansvar
- To omsorgsdage årligt
- Helbredssikring via PFA
- Et meningsfuldt arbejde i hjertet af Aalborg
I Aalborg-afdelingen er vi 9 ansatte, fordelt på §109 og §110. Vi har plads til 15 beboere og deres børn, fordelt på tre afdelinger i samme hus.
Stillingen er på 30 timer ugentligt.
Der kan på sigt være mulighed for udvidelse af timetal op til 37 timer, afhængigt af drift og organisering. Vi kan ikke på nuværende tidspunkt fastsætte en tidsramme.
Arbejdstiden er som udgangspunkt placeret mellem kl. 8.00 og 15.00, med 1–2 sene vagter til kl. 20.00 om ugen samt weekendvagt ca. hver 6. uge.
Arbejdssted: Nytorv 18-20 9000 Aalborg.
Praktisk info
- Ansøgningsfrist: 21.06.2026
- Jobsamtaler: forventes afholdt 24 juni 2026
- Tiltrædelse: 3 august 2026
Ansøgning og CV sendes via ”Ansøg”-knappen.
Vi opfordrer dig til at orientere dig i vores årsberetning: Årsberetning 2025 og Kommuner | Mandecentret
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.