
Technical Writer søges til Admin By Request – Aalborg
Vil du være med til at lave verdens bedste dokumentation?
Admin By Request bruges hos virksomheder over hele verden, lige fra mindre organisationer til nogle af klodens største brands. Det betyder, at vores offentlige dokumentation – til produktet, API'er, web-portaler og alt det andet, vores kunder møder – skal være knivskarp, korrekt og rar at læse. Og det betyder også, at vores interne dokumentation til f.eks. support og QA skal holde et lige så højt niveau, så vores kollegaer kan levere den service, vores kunder forventer.
Det er dér, du kommer ind i billedet. Vi leder efter en Technical Writer, der har lyst til at være med til at sætte en ny standard – og som ikke er bange for at gøre teknisk dokumentation både præcis og brugbar.
Om rollen
Som Technical Writer hos os bliver du et vigtigt bindeled mellem teknik og kunde. Du kommer ikke bare til at skrive videre på det, der allerede er – du får en central rolle i at sætte retningen for, hvor vores tekniske dokumentation skal hen. Hvordan skal den se ud? Hvilken tone skal den have? Hvilke værktøjer og processer giver mening? Det er nogle af de spørgsmål, du kommer til at være med til at besvare.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores udvikling, QA, support og marketing – og ikke mindst med vores nuværende Technical Writer, der sidder i vores marketing-team i New Zealand. Det betyder, at du naturligt får en tæt tilknytning til vores team på den anden side af kloden, og at der ind imellem må påregnes enkelte opgaver uden for almindelig kontortid på grund af tidsforskellen.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- At være med til at sætte retningen for vores tekniske dokumentation – tone, struktur, værktøjer og processer
- At skrive, vedligeholde og videreudvikle teknisk dokumentation til vores produkter
- At dokumentere API'er, funktionalitet og tekniske workflows på en måde, der gør det nemt for både udviklere og slutbrugere at forstå
- At samarbejde tæt med udviklere, QA, support og marketing om at sikre, at vores dokumentation altid er præcis, opdateret og brugervenlig
- Bidrage til troubleshooting guides, onboarding beskrivelser, ledelses one-pagers etc.
Vi forestiller os, at du
- Har flydende, professionelt engelsk i både tale og skrift – al vores dokumentation er på engelsk, og du kommer til at samarbejde dagligt med vores kollegaer i New Zealand
- Har et teknisk mindset og forstår, hvordan f.eks. et API fungerer
- Har en baggrund fra IT-branchen – det er ikke et krav, men helt klart en fordel
- Kan formidle komplekse tekniske emner på en klar, struktureret og letforståelig måde
- Er begejstret for AI som værktøj til at automatisere, reviewe og forbedre
Vi vægter desuden tre ting højt hos vores kollegaer:
- Empati – du kan sætte dig i læserens sted og hele tiden spørge dig selv: "Hvad ville jeg selv ønske af den her dokumentation?"
- Ressourcestærk – du er en dygtig håndværker, der er god til at lære nye værktøjer og finde de rette løsninger
- Ansvarsfuld – du tager ejerskab for dine opgaver og følger dem helt i mål
Vi tilbyder
- En central rolle i en ambitiøs og hurtigt voksende international virksomhed
- Et stærkt fagligt miljø med dygtige kollegaer i både Danmark og New Zealand
- Daglig gang på vores kontor i Aalborg med udsigt over fjorden
- Frihed under ansvar og rig mulighed for at sætte dit eget præg på rollen
- En arbejdsplads, hvor god dokumentation tages alvorligt – og hvor du får mandat til at gøre den fremragende
Om Admin By Request
Admin By Request er en dansk softwarevirksomhed med globale kunder og en markedsledende løsning inden for Endpoint Privilege Management. Vi er i stærk vækst og har kollegaer fordelt over flere kontinenter – hvilket gør hverdagen både international og fagligt spændende.
Lyder det som dig?
Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe med at sende din ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Jacob Buus på jbu@adminbyrequest.com.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.