
Key Account Manager
Kundeansvarlig / Key Account Manager - Pension, forsikring, sundhed & people risk
Bliv strategisk rådgiver for nogle af Danmarks og verdens mest ambitiøse virksomheder
Vil du være den betroede rådgiver for virksomheder, der ser pension, sundhed og trivsel som en strategisk løftestang? Hos WTW søger vi nu en erfaren kundeansvarlig/KAM, der vil tage ejerskab for en spændende portefølje af mellemstore virksomheder, store danske koncerner og globale kunder.
Her får du en central rolle i at udvikle kunderelationer, hvor pensionsordning og sundhedsforsikring er kernen, men hvor dialogen i stigende grad handler om people risk, forebyggelse, trivsel og helhedsorientede medarbejderløsninger.
Rollen – dit ansvar og din indflydelse
Som kundeansvarlig hos WTW bliver du kundens primære sparringspartner og ansvarlige for samarbejdet. Du får ansvar for både relation, strategi og forretningsudvikling - i tæt samspil med specialister på tværs af WTW.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Opbygge og udvikle strategiske partnerskaber
Du arbejder tæt sammen med beslutningstagere på ledelses- og beslutningsniveau og positionerer WTW som kundens foretrukne rådgiver. - Have det samlede account-ansvar
Du ejer kundedialogen og sikrer, at pensions- og sundhedsløsninger understøtter kundens forretning, medarbejderstrategi og risikoprofil. - Rådgive bredt om people risk, forebyggelse og trivsel
Du omsætter komplekse behov til værdiskabende løsninger - ofte i samarbejde med kolleger inden for corporate health & wellbeing, risk og øvrige forretningsområder. - Skabe forretning på tværs af WTW
Du identificerer muligheder, åbner døre og orkestrerer samarbejdet, så kunden får adgang til hele WTW’s kompetencepalet.
Om dig
Vi forestiller os, at du er en erfaren rådgiver, der trives i krydsfeltet mellem relation, faglighed og forretning. Du motiveres af at skabe langsigtet værdi - både for kunden og for WTW.
Vi lægger vægt på, at du:
- Har solid erfaring med pensionsrådgivning, fx på FOAK niveau 4 eller højere
- Har arbejdet med kundeansvar og porteføljestyring - gerne med større og/eller komplekse kunder
- Evner at navigere i dialoger med mange interessenter og beslutningstagere
- Arbejder uvildigt og kundecentreret og kan oversætte behov til konkrete løsninger
- Er nysgerrig, kommercielt tænkende og har lyst til at udvikle både relationer og forretning
- Erfaring med globale kunder, governance-strukturer eller people risk er en fordel - men ikke et krav.
Om WTW
Hos WTW bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med en uformel og ambitiøs kultur. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i samarbejde, og vores værdier - respekt, teamwork, integritet, kundefokus og høj kvalitet - gennemsyrer alt, hvad vi gør.
Vi arbejder hver dag for at skabe et nyt i morgen for vores kunder - med fokus på mennesker, partnerskaber og løsninger, der gør en reel forskel.
Derfor skal du vælge WTW
- En central og synlig rolle med stor indflydelse på både kunder og forretning
- Mulighed for faglig og personlig udvikling i en global koncern med stærke lokale rødder
- Frihed til at forme din rolle og arbejde tæt sammen med specialister på tværs
- En attraktiv lønpakke med konkurrencedygtige vilkår samt førsteklasses pensions- og sundhedsordning