Administrativ medarbejder til Din Faglige A-kasse

– vil du gøre en forskel for elektrikerfagets og andre faglærte medlemmer?

Brænder du for at hjælpe mennesker videre i arbejdslivet – både fagligt, personligt og praktisk? Og vil du være en del af en a-kasse, hvor nærvær, ordentlighed og høj service ikke bare er noget, vi siger, men noget vi gør?

Så er du måske vores nye administrative medarbejder i Dansk El-Forbund København.

Vi er en moderne, serviceorienteret organisation med medlemmerne i centrum. Her får du en hverdag, hvor du møder mange forskellige mennesker, og hvor du med din faglighed bidrager direkte til, at vores kollegaer får den bedste støtte, rådgivning og vejledning indenfor områder, der spænder fra hjælp til jobsøgning, udbetaling af dagpenge, uddannelse, Vejledning og hjælp til brug af IT, kontingent og medlemskab og hvad deraf følger.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Møde vores medlemmer med nærvær og høj service – både personligt og over telefon
  • Afholde jobsamtaler
  • Facilitere jobformidling
  • Rådgive, vejlede og hjælpe i alle a-kasse relaterede forhold
  • Evt. kunne planlægge og gennemføre kurser/forløb for ledige medlemmer
  • Bidrage til at udvikle og kvalificere vores medlemsservice i a-kassen

Vi leder efter dig, der:

  • Har erfaring fra en lignende stilling og kendskab til a-kasselovgivningen – eller en relevant uddannelse inden for beskæftigelsesområdet
  • Er serviceorienteret og har et naturligt afklaret forhold til fagbevægelsens værdier
  • Kan arbejde selvstændigt, struktureret, holde overblik og sikre høj kvalitet i dine opgaver
  • Er god til mennesker – også dem der er pressede, kommer med forskellige baggrunde eller har brug for en ekstra god samtale
  • Har erfaring med Office-pakken og gerne CRM-GO samt flair for håndtering af medlems- og sagsbehandlingssystemer
  • Gerne har gennemført STARs beskæftigelsesforløb – eller er villig til at gennemføre (en fordel, ikke et krav)
  • Gerne erfaring med vejledning i efterløn

Vi tilbyder dig:

  • Et spændende, meningsfuldt frontlinejob, hvor du gør en konkret forskel for vores medlemmer
  • Varierede arbejdsopgaver og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Et stærkt team og dygtige kollegaer, der løfter i flok
  • En uformel, tryg og humoristisk arbejdsplads med respekt for hinanden
  • Gode løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Arbejdssted og mobilitet

Dit primære arbejdssted bliver vores kontor i København. Der vil være dage, hvor du skal være mobil og kunne afholde samtaler hos jobcentre eller i andre afdelinger på Sjælland – derfor er kørekort et krav.

Ansøgning

Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til: Afdelingsformand Rasmus Henriksen – rph@def.dk

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Rasmus Henriksen – 35 86 50 00.