
Erfaren salgschef for EL i Vestdanmark
Vil du stå i spidsen for et større salgsteam, hvor I sammen skal indfri en ambitiøs strategi for vækst af el-segmentet? Lemvigh-Müller søger en handlekraftig Salgschef, der med godt købmandskab og stor kundeforståelse kan skabe god forretning både for os og vores kunder.
En nøglerolle for vækst i Vestdanmark
Som Salgschef får du ansvar for regionens salgsaktiviteter. Din opgave er at sikre en stærk og loyal kundebase, øge markedsandele og videreudbygge vores ledende position – særligt i Jylland.
Du refererer til Segmentdirektør Thomas Cittrup Andersen og får et team af 14 eksterne sælgere i reference. Dine nærmeste kolleger er salgschefen for EL i Østdanmark samt kompetenceafdelinger, som arbejder tæt sammen med den eksterne salgsorganisation. Alt i alt får du et stort samarbejde på tværs af værdikæden - fra marked og indkøb til kunder og leverandører.
Med Thomas’ egne ord:
Jeg søger en brancheerfaren drivkraft, der brænder for at indtage en nøglerolle i vores fortsatte vækst af EL-segmentet. En holdspiller i min ledergruppe, der skaber stærke partnerskaber med vores kunder.
Dine primære ansvarsområder
- Budget- og resultatansvar for regionen
- Deltagelse i den operationelle drift og daglige ledelse
- Udvikling og styrkelse af kunderelationer med fokus på loyalitet og vækst
- Segmentudvikling i tæt samarbejde med marked og indkøb
- Ledelse og udvikling af eksterne sælgere (14 direkte referencer)
- Bindeled mellem organisationens centrale funktioner og markedet
Om dig
Du er en erfaren kommerciel leder med solid indsigt i el-branchen og succesfuld evne til at omsætte strategi til konkrete resultater. Du har:
- Erfaring fra en tilsvarende strategisk rolle, fx som salgschef, regionschef eller lign.
- Indgående kendskab til el-branchen – enten fra grossistleddet, leverandørleddet eller kundesiden
- Bopæl i Jylland – eller mulighed for at være til stede hos kunder og medarbejdere i regionen 3-4 gange om ugen
- Erfaring med at arbejde i komplekse organisationer med mange interessenter
Herudover formår du at være:
- En synlig og motiverende leder, der sikrer både retning og følgeskab
- En dygtig formidler både som salgschef og i lederrollen
- Stærk inden for salgsledelse, herunder målstyring, struktur og udvikling af sælgere
- Har en god forretningsforståelse og økonomisk indsigt og dokumenteret erfaring med værdiskabende salg og forhandling
- God til at arbejde datadrevet og analysere salgsperformance
Bliv en del af en spændende virksomhed i vækst
Du får en nøgleposition i en organisation med stærke ambitioner og en klar vækststrategi. Der er mulighed for at præge udviklingen i en vigtig region for Lemvigh-Müllers Installationsforretning og for at arbejde tæt på både kunder, marked og forretning.
Du bliver en del af Lemvigh-Müller, som er en fondsejet virksomhed med 1300 ansatte, og som blandt andet støtter velgørende formål i Danmark.
Vi gør os hver dag umage for at skabe de bedste rammer for, at du kan have et værdifuldt arbejdsliv, hvor du kan udleve dit fulde potentiale – og samtidig have overskud til alt det andet vigtige i livet. Vi tilbyder fx:
- Overskudsdeling – gælder alle medarbejdere og fordeles efter anciennitet
- Sundhedsforsikring – hurtig og god behandling, dækker også hjemmeboende børn
- Barselsordning – med 19 ugers betalt orlov til fædre og 30 uger til mødre
- Fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde
- Fondsstøtte – kan søges ifm. familieforøgelse, ægteskab og børns uddannelse
- Muligheder for kurser og faglig opkvalificering
- Karriereveje, hvor du på sigt kan avancere eller specialisere dig yderligere.
Vores værdier Ordentlighed, Kompetent og Nyskabende afspejler sig i måden vi arbejder på, og Strategi ”Fremdrift 2030” giver dig gode udviklingsmuligheder også på sigt.
Vi ser frem til at høre fra dig
Send dit CV via “Søg jobbet” hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Segmentdirektør Thomas Cittrup Andersen på telefon 24 69 40 03.
Diversitet er en styrke
I Lemvigh-Müller ser vi mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Du behøver kun at sende os dit CV – og undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.