
Selvstændig og serviceminded centerleder til LOOP Fitness i Hillerød
Vi søger en centerleder 32 timer ugentligt til LOOP i Hillerød
Stillingen er for dig som motiveres af at yde god service og skabe gode oplevelser for vores medlemmer. Det vil være dit ansvar, at nye og eksisterende medlemmer oplever et højt niveau af service, engagement og professionalisme i forbindelse med deres træningsoplevelse og deres kontakt med centret.
Dine primære opgaver vil være:
- Afholde prøvetimer, vejlede og motivere medlemmer i deres træning
- Yde god service i kontakten med medlemmer og potentielle medlemmer i centret og via mail, telefon eller sociale medier
- Branding af centret samt planlægning og afholdelse af aktiviteter målrettet både eksisterende og nye medlemmer
- Sørge for at centret fremstår pænt, rent og ryddeligt til enhver tid
- Ledelse af timeansatte medarbejdere
Vi forventer ikke nødvendigvis, at du har erfaring fra fitness branchen, men det er en fordel. Vi sørger for en grundig oplæring og evt. mentor ordning. Der er oplæring fra vores LOOP retail konsulent, og indenfor de første par måneder, vil du modtage undervisning i cirkeltræning.
Stillingen kræver, at du agerer selvstændigt, har en vis modenhed og er bevidst om dit ansvar som centrets primære ansigt udadtil. I LOOP Fitness er der plads til alle og det handler om at kunne få en god oplevelse med træning og føle sig velkommen og godt tilpas.
Det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra jobs, hvor salg og god service er i højsædet – og at du kan lide, og er god til den del af jobbet. Samtidig er det også vigtigt at du kender lidt til personaleledelse. Du må også gerne have flair for IT, da du skal kunne håndtere en del it-administration.
Hvis du har tilknytning til lokalområdet - enten via dit tidligere eller nuværende job, eller som ildsjæl i foreningslivet vil det også være en fordel.
VI kan tilbyde dig et job i et spændende miljø. Du vil få en stor grad af frihed til at sætte dit præg på centret og centrets aktiviteter inden for de rammer, som LOOP konceptet tilbyder. LOOP-medlemmer er livsglade og loyale, og det giver en herlig atmosfære i centret og masser af sjove og spændende udfordringer.
LOOP Hillerød er i et fællesskab med LOOP centrene i Rødovre, Hvidovre, Vanløse, Greve, Glostrup, Amager og Dragør. Der afholdes ca. hver tredje uge ledermøder med dine kollegaer og ledelsen. Du vil også kunne opleve, at du skal være fleksibel, og hjælpe til i de andre LOOP centre i vores fællesskab, primært i forhold til ferierne.
Stillingen er på deltid med et forventet timeantal på omkring 32 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt. Du skal forvente skiftende vagter, både formiddag og eftermiddag/aften samt i weekender.
Er ovenstående profil bare lige dig, så send din ansøgning til loop@minkiropraktor.nu. Ansøgningsfristen er den 30. juni 2026. Der vil blive afholdt samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning. Løn forhandles ud fra dine kompetencer og kvalifikationer.
Vil du vide mere om LOOP Fitness besøge vores hjemmeside på www.loopfitness.com.
LOOP er et unikt træningskoncept, der sikrer en velafbalanceret træning af hele kroppen på kun 24 minutter– både fysik og kondition. Træningen bygger på de anerkendte principper i cirkeltræning og giver gode resultater i en gennemtænkt kombination og variation af udvalgte øvelser på nøje udvalgte fitnessmaskiner.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.