Varmemester/Ejendomsmedarbejder til plejehjemmet Adelaide i Ordrup

Varmemester/Ejendomsmedarbejder til plejehjemmet Adelaide i Ordrup

Vil du have en selvstændig hverdag med ansvar for drift og vedligehold i rolige, grønne omgivelser – og trives du med både praktiske opgaver og kontakt til mennesker?

Så er du måske vores nye varmemester i Adelaide II.

Den almene boligorganisation Fremtidens Boliger søger en varmemester til afdeling DSÆ Adelaide II i Ordrup med tiltrædelse snarest muligt.

Om stillingen

Adelaide II rummer et plejehjem med tilhørende plejeboliger samt en administrationsbygning med bl.a. kontorer, vaskeri og køkken – omgivet af grønne udearealer.

Du får en central rolle i den daglige drift og arbejder tæt sammen med forstanderen, beboerne medarbejderne på plejehjemmet samt ekstern inspektør fra BJØRNSHOLM A/S, med hvem der er indgået inspektøraftale.

Arbejdstiden er mandag til fredag kl. 7.00–15.00 (fuldtid).

Dine arbejdsopgaver

Du vil få en alsidig hverdag med opgaver inden for:

Drift og tilsyn

  • Tilsyn med ejendommens tekniske installationer, herunder varmecentral og brandudstyr
  • Løbende kontrol og sikring af bygningernes funktion og stand, herunder installationer

Vedligeholdelse

  • Mindre håndværksmæssige opgaver og reparationer bl.a. i henhold til ejendommens drifts- og vedligeholdelsesplan (DVP)
  • Udskiftning af lyskilder, affaldshåndtering og øvrige forefaldende opgaver
  • Årlig bygningsgennemgang i forbindelse med opdatering af DVP.

Udearealer

  • Vedligeholdelse af grønne områder
  • Renholdelse af fællesarealer
  • Snerydning og glatførebekæmpelse

Service og beboerkontakt

  • Daglig kontakt og servicering af beboere og personale
  • Udlevering af nøgler og fremstilling af skilte

Administration

  • Afholdelse af elektroniske ind- og fraflytningssyn
  • Rekvirering af håndværkere og opfølgning på opgaver

Vi forventer, at du

  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Har hænderne skruet godt på og gerne erfaring med praktisk vedligehold
  • Trives med kontakt til mennesker – særligt i et miljø med ældre beboere
  • Har sans for orden, kvalitet og et højt renholdelsesniveau
  • Er fleksibel, stabil og samarbejdsvillig
  • Har kørekort

Erfaring fra en lignende stilling er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • Et alsidigt og selvstændigt job med stor indflydelse på din egen arbejdsdag
  • En arbejdsplads i rolige og trygge omgivelser
  • En stabil stilling med ordnede forhold

Løn og ansættelsesvilkår sker efter Mønsteroverenskomsten for private.

Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning med relevante oplysninger på mail hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende.

Stillingen nedtages når vi har fundet den rette kandidat

Byggeteknisk chef

Andreas Damm

job@bjornsholm.com

+45 2178 8821

BJØRNSHOLM A/S

Bredgade 25F

1260 København K

+45 3331 1002

info@bjornsholm.com

bjornsholm.com