Administrativ elev – drift og logistik
Vil du være med, hvor store skibe lægger til, kraner løfter tonsvis af gods, og logistikken aldrig står stille? På Grenaa Havn er der fuld fart på – og nu har du chancen for at blive en del af holdet.
Få ansvar, lær i praksis – og bliv en del af en havn i konstant bevægelse, som administrativ elev med fokus på drift og logistik.
Du får
- Administrative opgaver inden for havnedrift, logistik, skibsanløb, planlægning og administration
- En spændende, udfordrende og varieret hverdag
- Hjælpsomme, dygtige og dedikerede kolleger
- Ansvar, udfordringer og mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt
- En spændende uddannelse i et internationalt miljø
- Mulighed for at blive en del af en virksomhed i vækst og udvikling, hvor vi tager ansvar for at uddanne elever og lærlinge
- Fritvalgsordning, pensionsordning, sundhedsforsikring samt et årligt trivselsbeløb til sport og lign.
Du er
- Uddannet fra fx HHX, HTX, STX, HF eller EUX
- Interesseret i og har flair for både detalje og overblik
- Struktureret i din tilgang til opgaver
- Initiativrig og tør tage ejerskab over dine opgaver og sikre, at de bliver løst rettidigt og i god kvalitet
- Godt tilpas i en travl hverdag, hvor der er højt til loftet og godt humør
- Klar til at blive en vigtig medspiller på en arbejdsplads, hvor vi vægter ordentlighed, fleksibilitet, professionalisme og rummelighed
- Indstillet på at sikkerhed og et trygt arbejdsmiljø vægtes højt
Ansættelsesforhold
Som elev vil du referere til COO, Torben Koustrup, der er ansvarlig for drift og logistik på Grenaa Havn. Torben bliver også din primære kontakt og mentor. Du bliver en del af en afdeling med 14 kollegaer og en arbejdsplads med omkring 30 ansatte.
Vi uddanner løbende lærlinge og har derfor en solid ballast til at kunne tilbyde dig en god og varieret uddannelse. Du bliver en del af et meget erfarent team, der er klar til at lære fra sig.
Ansøg
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøg via QuickApply-knappen "Ansøg" – send motiveret ansøgning samt CV.
Spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Torben Koustrup tlf. 87 58 76 00.
Nysgerrig?
Ta’ et kig på www.grenaahavn.dk, Facebook og LinkedIn.
Om Grenaa Havn
Grenaa Havn er en af Danmarks største og førende erhvervshavne. Her arbejder vi hver dag med store operationer og tætte samarbejder – både lokalt, nationalt og internationalt. Vi er en arbejdsplads i udvikling, hvor vi investerer i mennesker og tager et fælles ansvar for fremtiden. Samtidig arbejder vi aktivt for en sund og bæredygtig udvikling – både i vores forretning og i det samfund, vi er en del af.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.