
Financial controller
Vil du være en vigtig del af den løbende finansielle rapportering i Claus Sørensen Gruppen? Brænder du for at sætte dit præg på udvikling af koncernrapportering, både den finansielle og for ESG? Kan du tage ansvar for egne opgaver, og bevare overblikket? Så er du den kandidat som vi søger til den ledige stilling som financial controller i Claus Sørensen Gruppen.
Jobbet
Med reference til koncernens CFO indgår du i en fælles organisation for koncernen og koncernens ejendomsselskab, hvilket tæller 10 medarbejdere foruden dig. Økonomiafdelingen på koncernens kontor består foruden af dig selv og koncernens CFO også af en bogholder. Du vil have arbejdsopgaver for de virksomheder der administreres på hovedkontoret, hvor den primære opgave er at være ansvarlig for regnskabsudarbejdelsen på selskabs- og koncernniveau.
Dine arbejdsopgaver vil i samarbejde med koncernens CFO bl.a. bestå af følgende:
- Udarbejdelse af måneds-, kvartals- og årsregnskaber
- Finanscontrolling og deltagelse i regnskabsafslutning
- Udvikling af den finansielle rapportering på selskabs- og koncernniveau.
- Drivkraft på koncernens konsolideringsplatform Oracle FCC
- Udvikling og implementering af CSRD-rapportering for koncernen
- Udarbejdelse af budgetter og forecasts
- Styring af projektøkonomi
- Optimering af forretningsgange
- Ad hoc-projekter og opgaver
Dine faglige kvalifikationer
- Du har en mellemlang eller lang uddannelse inden for økonomi, f.eks. HA/HD/Cand.Merc., og min. 3 års erfaring fra lignende stilling eller fra en revisionsvirksomhed
- Erfaring med regnskabskonsolidering – erfaring med brug af softwareplatform hertil vil være en fordel, særligt Oracle FCC
- Erfaring med CSRD vil være en fordel, men forventes ikke
- Erfaring på superbrugerniveau med Excel og flair for brug af IT-systemer generelt
Som person er du…
- detalje- og resultatorienteret
- vant til at bevare overblikket og tage ansvar for dine opgaver
- målrettet mod at gøre en forskel
- en holdspiller
- udadvendt
- parat til at være en del af en mindre medarbejderflok, der har berøring med en stor koncern
Hvad kan vi tilbyde?
- Et spændende job i en velkonsolideret koncern
- Et job hvor du ikke løber tør for udfordringer
- Mulighed for at præge koncernens finansielle rapportering
- Mulighed for personlig udvikling og efteruddannelse
- Løn som afspejler dine kvalifikationer
- Sundhedsforsikring, frokostordning og et godt arbejdsmiljø i nye kontorlokaler
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Group CFO Jakob Søe Østerby på telefon 72 10 84 59.
Vi ser gerne stillingen besat hurtigst muligt, men venter dog også gerne på den rette kandidat. Ansøgninger og ansættelsessamtaler vil blive behandlet løbende. Send din ansøgning via QuickApply.
Claus Sørensen Gruppen er en familiefondsejet koncern, som tæller datterselskaberne Viking Life-Saving Equipment A/S, A/S Vestfrost, Blika A/S og Claus Sørensen Ejendomme A/S.
På hovedkontoret administreres Claus Sørensens Fond, Claus Sørensens Fond Holding A/S, Claus Sørensen Ejendomme A/S, og Isværket A/S.
Se mere på https://www.csgruppen.dk/
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.