Manager Logistik Teknik

Vil du stå i spidsen for teknisk drift og opbygge fremtidens lagerorganisation?

Vi søger en erfaren og nyskabende Manager til Logistik Teknik, som får det samlede ansvar for den tekniske drift af vores lager- og logistikfaciliteter i Kolding – samt en central rolle i vores CL 4.0-projekt med etablering af et nyt automatiseret lager.

Om stillingen

Med base i Kolding bliver du en nøgleperson i implementeringen og den fremtidige drift af vores nye automatiserede lagerløsning. Du får det overordnede ansvar for Teknisk Afdeling og skal sikre stabil drift, høj sikkerhed og optimal udnyttelse af bygninger og teknisk udstyr.

Du refererer til Head of Logistics og får direkte ledelsesansvar for 10 medarbejdere.

Primære arbejdsopgaver som Manager Logistik Teknik

Som ansvarlig for den tekniske funktion har du det overordnede ansvar for at sikre en effektiv, sikker og fremtidssikret drift af virksomhedens tekniske installationer, bygninger og faciliteter. Rollen omfatter både strategisk ledelse, daglig drift, optimering af tekniske løsninger samt sikring af overholdelse af gældende lovgivning og interne standarder.

Ledelse og organisation

  • Ledelse og udvikling af Teknisk Afdeling
  • Opbygning og strukturering af driftsorganisation til nyt lager
  • Budgetansvar og prioritering af tekniske investeringer
  • Ansvar for leasingaftaler og tekniske indkøb

Teknisk drift og vedligehold

  • Sikre stabil drift af tekniske anlæg, maskiner og installationer
  • Forebyggende vedligehold og lovpligtige eftersyn
  • Ansvar for lagerinventar, trucks, lifte, kraner, pakkemaskiner, reoler m.m.
  • Optimering og udskiftning af teknisk udstyr

Bygninger og faciliteter i samarbejde med Facility Manager

  • Vedligehold af lagerbygninger og udenomsarealer
  • Drift og serviceopgaver i administrationsbygning
  • Koordinering af mindre ombygninger og forbedringer

Sikkerhed og compliance

  • Overholdelse af arbejdsmiljø- og sikkerhedslovgivning
  • Dokumentation og ISO-procedurer
  • Deltagelse i sikkerhedsrunderinger og risikovurderinger

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 5 års erfaring med teknisk ledelse
  • Har en teknisk uddannelsesbaggrund
  • Har erfaring med bygningsdrift, lagerfaciliteter eller teknisk service
  • Arbejder struktureret med forebyggende vedligehold
  • Har solid forståelse for arbejdsmiljø og sikkerhed (herunder BR18 og brandkrav)
  • Er en tydelig og motiverende leder
  • Kombinerer detaljefokus med samarbejdsevne

Derfor skal du søge

CL 4.0 er ikke blot et lagerprojekt – det er en transformation. Her får du en sjælden mulighed for at kombinere strategisk ledelse, teknisk indsigt og operationel gennemslagskraft i et af Lemvigh-Müllers mest ambitiøse projekter.

I Lemvigh-Müller bliver du en del af en organisation med stærkt fællesskab, høje ambitioner og gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt.

Vi glæder os til at høre fra dig

Send dit CV via ”Søg Jobbet” hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet

Har du spørgsmål til rollen, er du velkommen til at kontakte Head of Logistics Ole Blomgren Thomsen på telefon 2513 8534.

Diversitet er en styrke

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset baggrund til at søge.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.