
Accountant til ung og spændende virksomhed
Vil du arbejde hands-on med regnskab i en virksomhed med højt tempo, flad struktur og gode udviklingsmuligheder? Så er du måske vores nye regnskabsmedarbejder.
Som accountant bliver du en del af en travl og alsidig hverdag i et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og frihed under ansvar. Hos ProTruck og ProTruck Finans prioriterer vi fællesskabet højt — vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab.
Om stillingen
Vi søger en operationel og engageret regnskabsmedarbejder, som trives med praktiske og varierende opgaver, der kan lide at tage ansvar. Stillingen er bred og praktisk orienteret, hvor du vil få en central rolle i den daglige regnskabsdrift på tværs af ProTruck A/S og ProTruck Finans A/S.
Rollen kræver fleksibilitet og overblik til at løse de opgaver, der har højeste prioritet. Dine ansvarsområder kan samtidig ændre sig over tid i takt med samarbejdet.
Dine primære opgaver
- Ansvar for regnskabsmæssig behandling af leasingporteføljen, herunder bogføring af leasingydelser via PBS.
- Ansvar for virksomhedens bilpark herunder udarbejdelse af amortiseringsplaner på baggrund af finansielle leasingaftaler samt løbende bogføring.
- Sikre ajourføring og korrekt håndtering af regler vedr. hvid- og gulpladebiler samt beskatning af firmabiler.
- Styring og håndtering af registreringsattester, brugere m.v.
- Assistere med materiale til den årlige budgetproces.
- Backup for debitor- og kreditbogholderiet ved sygdom og ferie.
- Bogføring af firmakort og medarbejderudlæg.
- Ad hoc-opgaver inden for regnskab og administration.
- “Blækspruttefunktion” — du træder til dér, hvor der er behov.
Om dig
Stillingen er relevant både for dig med flere års erfaring og for dig, der er nyuddannet og ønsker at udvikle dine kompetencer inden for bogholderi og controlling. Det vigtigste er engagement og lyst til at lære.
Vi forestiller os derfor, at du:
- Har god regnskabs- og talforståelse og styr på debet/kredit.
- Har en analytisk tilgang til opgaverne.
- Trives i en rolle med mange samarbejdsflader og fungerer som bindeled mellem vores forskellige afdelinger.
- Er nysgerrig og opsøgende i forhold til skatte- og regnskabsregler.
- Trives i at arbejde selvstændigt men også er en holdspiller.
- Er omstillingsparat og trives med skiftende opgaver.
- Har flair for IT og behersker Office 365.
Som person er du en handlekraftig teamplayer, der gerne tager ansvar - ligesom du er en god kollega, der bidrager til et godt arbejdsklima. Du er pligtopfyldende, detaljeorienteret og løser dine opgaver systematisk. Derudover er du fleksibel, har gå-på-mod og tør tage initiativ til at kaste dig ud i nye opgaver.
Vi tilbyder
En fuldtidsstilling i ProTruck/ProTruck Finans, en ambitiøs og dynamisk virksomhed, der er kendt for gode arbejdsvilkår med mulighed for individuel kompetenceudvikling og god lønpakke. Vores økonomiteam består udover dig af to kreditorbogholdere, en debitorbogholder, to controllere og en økonomichef.
Som økonomifunktion er det vores fælles opgave at holde styr på butikken og supportere den øvrige forretning med processer og nøgletal, der understøtter det værdiskabende samarbejde med kunder og leverandører.
Vi har en flad struktur med højt til loftet, hvor vi hjælper og støtter hinanden. Der er stort fokus på både personlig og faglig udvikling, og du får mulighed for at sætte dit præg på rollen.
Vil du med på holdet?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Mai Rosendahl mro@protruck.dk. Vi indkalder løbende til samtaler, så send din ansøgning hurtigst muligt via ansøningsknappen "Ansøg".
Tiltrædelse: Hurtigst muligt.
Om ProTruck
ProTruck er en virksomhed i rivende udvikling og er i dag én af Danmarks største leverandører af gaffeltrucks, terminaltraktorer, specialmaskiner og øvrige logistikløsninger med en årlig omsætning på omkring 400 mio. kr. I dag er vi 100 dedikerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe værdi for vores kunder.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.