
Fysik i overbygningen er det vigtigste!
Holder du af at have gode relationer til børn? Brænder du for fysik og naturfag og i det hele taget undervisning, og er du fagligt velfunderet? Har du lyst til at prøve kræfter med en skole med 200 børn, 30 voksne og kun et spor? Ja, så er det ikke utænkeligt, at du vil være et rigtigt godt match på vores friskole.
Vi har hurtigst muligt brug for en naturfagslærer på 80 % (fuld tid kan være en mulighed), der er struktureret, god til børn, fagligt kompetent, gerne erfaren og med lyst til at varetage undervisning i hovedsageligt fysik. Jobbet indebærer, at vores 9. klasse skal føres til eksamen til sommer i fysik/kemi, så erfaring med dette vil være et plus. Herudover er der støttetimer og idræt i stillingen. Men disse fag kan eventuelt godt udskiftes med andet.
Du må meget gerne have en læreruddannelse, men skulle du have dine kompetencer andet steds fra, så er det også fint.
Vi kan tilbyde en dejlig lille skole, hvor der er travlt, men hvor folk hjælper hinanden og har det godt med hinanden. Vi er en Grundtvig/ koldsk friskole, hvilket betyder, at vi har morgensang hver morgen og i det hele taget vægter relationerne mellem børn og voksne højt. Vi tilstræber at have høj faglighed i alle skolens fag fra idræt og de praktisk musiske fag til dansk og matematik. Skolen er over 70 år gammel, og den hviler på mange traditioner, der er opbygget over årene. Samtidigt med, at traditionerne holdes i hævd, ønsker vi at være en dynamisk skole til og af tiden, og der er derfor gode muligheder for at være med til at præge skolens udvikling.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, så tøv ikke med at sende os din ansøgning. Du skal sende den til job@vibyfriskole.dk senest den 23. januar 2026. Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler den 27. januar fra kl. 16.00.
Ansættelse sker efter aftale mellem Lærernes Centralorganisation og Finansministeriet.
Har du spørgsmål til opslaget, eller ønsker du at se skolen, så er du velkommen til at kontakte skoleleder Uffe Rostrup, ur@vibyfriskole.dk, 5155 6061.