Spændende job som låsesmed i en ordentlig, faglig og stærk virksomhed

Hårlev

Hos Actas står vi midt i en spændende vækstrejse, og vi søger derfor en ny kollega, der vil være med til at forme fremtiden sammen med os til vores afdeling i Hårlev Vi arbejder med at udvikle fremtidens sikringsløsninger gennem ny teknologi, innovation og mennesker. Vi er en virksomhed med 7 afdelinger fordelt over hele landet og er i fuld gang med en ambitiøs digitaliserings- og vækstrejse inden for AI og intelligente systemer i vores løsninger.

Vores mål er at anvende ny teknologi til at skabe mere effektive, driftssikre og bæredygtige løsninger for vores kunder – herunder løsninger, der beskytter kritisk infrastruktur. I mere end 20 år har vi opbygget solid erfaring og et stærkt hold på omkring 120 engagerede medarbejdere. Vi står fast på vores værdier: ordentlig, faglig og stærk – i alt, hvad vi gør, og i den måde, vi arbejder sammen på. Vi tror på, at kompetencer og viden er nøglen til succes. Derfor har vi etableret vores eget akademi, som sikrer løbende kompetenceudvikling for alle medarbejdere.

Sprog og kommunikation:

Vi er en dansk virksomhed, hvilket betyder at al kommunikation både intern og ekstern foregår på dansk.

Hvad går jobbet ud på?

Som låsesmed bliver du en del af et team, der arbejder med installation, service og vedligeholdelse af låse og låsesystemer for erhverv og kommuner. Du vil beskæftige dig med mekaniske, automatiske og elektroniske låse og adgangskontrol.

Du får mulighed for at arbejde med den nyeste teknologi inden for låse og adgangskontrol, samt løbende faglig udvikling. Jobbet giver stor frihed til at planlægge din arbejdsdag, og vi lægger vægt på struktur, kvalitet og at du møder kunderne med respekt og professionalisme.

Vi håber, du:

  • Har uddannelse som låsesmed.
  • Er nysgerrig, ansvarsbevidst og teknisk velfunderet
  • Er god til at kommunikere med kunder og samarbejde med kolleger
  • Møder til tiden, arbejder grundigt og systematisk, og dokumenterer dit arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket, også under pres

Hvad kan du forvente?

  • En fast fuldtidsstilling med base i Hårlev
  • Faglig udvikling gennem kurser, certificeringer og videndeling
  • Et stærkt team, et godt arbejdsmiljø og gode personaleforhold
  • Løn og vilkår efter kvalifikationer samt en stærk lokalaftale
  • Frihed under ansvar – vi har tillid til, at du tager ansvar og styrer dine opgaver selv

Er du klar til næste skridt?

Så send en kort ansøgning og dit CV til: job@actas.dk

Vi holder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning, så snart du er klar.

Arbejdssted: Industrivej 12, 4652 Hårlev

Start: Hurtigst muligt – vi venter gerne på den rette.

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du bare høre lidt mere, før du søger? Så tøv ikke med at kontakte Afdelingsleder Henrik Stjernfelt tlf. 23333548 – vi tager gerne en uforpligtende snak.