
IT Coordinator
Brænder du for at skabe struktur og stærke processer, der sikrer en stabil og effektiv IT-drift? Og trives du i rollen som bindeled mellem forretning og IT outsourcing partner, hvor samarbejde og kvalitet går hånd i hånd? Så er du måske vores nye IT Coordinator i Pindstrup Mosebrug A/S.
Kort om stillingen:
Arbejdssted: Pindstrup Mosebrug A/S, 8550 Ryomgård
Ansøgningsfrist: 5. december 2025
Velkommen til Pindstrup Mosebrug A/S
Pindstrup er blandt verdens førende producenter af voksemedier og leverer både til gartnerier, planteskoler og detailhandel. Virksomheden har været familieejet siden sin grundlæggelse i 1905 med hovedsæde i Danmark. Globalt er der mere end 950 medarbejdere i Pindstrup- koncernen. På hovedsædet i Ryomgård er vi omkring 40 ansatte, som står klar til at byde dig velkommen og dele ud af vores mangeårige viden, så vi sikrer os, at du kommer godt fra start.
Din nye rolle:
Din fornemste opgave vil være at sikre, at den daglige drift forløber uden problemer og styre kontakten med vores IT outsourcing partner, herunder håndtere kontraktstyring og koordinering af leverancer.
Dine opgaver vil være:
- Vedligeholde og udvikle outsourcingaftalen, herunder SLA-opfølgning og ændringshåndtering
- Sikre løbende opfølgning med vores eksterne leverandør for at optimere leverancer og samarbejde
- Forhandle og administrere kontrakter med øvrige IT-leverandører
- Administrere og optimere softwarelicenser, herunder brugeradministration (Microsoft365, Adobe, Cloud-tjenester)
- Udarbejde og vedligeholde IT-politikker, procedurer og brugervejledninger
- Supportere forretningen med tekniske udfordringer og sikre en høj service
Din erfaring:
- Du kommer med erfaring fra en lignende stilling med min. 2 års erhvervserfaring
- Du kan arbejde selvstændigt og formår at afslutte dine opgaver
- Du er løsningsorienteret, struktureret og serviceminded
- Du kommer med et vist kendskab til cloudbaserede løsninger og Microsoft 365
Vi vil løbende invitere til samtale, så kunne jobbet være interessant for dig, så ansøg via knappen ”Ansøg” ved at sende dit CV og lidt om, hvem du er. Jobbet bliver lukket, når den rigtige kandidat er fundet. Skulle du have brug for at få svar på nogle spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte vores Group Finance Manager, Kaspar Hjorth på khj@pindstrup.com.
Pindstrup leverer voksemedier til professionelle gartnere over hele verden. Med mere end 60 års erfaring i branchen er virksomheden en førende leverandør til gartneri- og landbrugsindustrien.
Pindstrups produkter er kendt for et højt kvalitetsniveau og er designet, udviklet og testet i tæt samarbejde med kunder såvel som forskere. Produktporteføljen består i stigende grad af voksemedier baseret på fornybare og cirkulære råvarer med henblik på at levere mere bæredygtige løsninger.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.