
Social- og sundhedsassistent søges til hjemmeplejen distrikt vest, Haslev
Hos os i hjemmeplejen distrikt vest arbejder vi med nærhed og faglighed som vores vigtigste pejlemærker. Vi kommer helt tæt på borgernes hverdag og skaber tryghed, værdighed og livskvalitet – også når hverdagen er udfordret. Vi står midt i en spændende udvikling med Ældrereformen og etablering af dispenseringsklinikker, hvor vi tænker pleje og støtte på nye måder, så vi sammen kan styrke borgerens selvstændighed og mestring.
Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Derfor søger vi en kollega, der både kan arbejde selvstændigt og som en aktiv del af et team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og står sammen om kerneopgaven.
Hvis du motiveres af faglighed, ansvar og det meningsfulde i at gøre en forskel – så vil du passe godt hos os.
Vi søger en fagligt stærk og ansvarsbevidst medarbejder til en stilling i dagvagt 37 timer om ugen, med arbejde hver 2. eller 3. weekend – alt efter hvad der passer bedst ind i dit liv.
Om jobbet
I hjemmeplejen arbejder vi aktivt med Ældrereformen, hvor fokus er på nærhed og kvalitet i plejen, forebyggelse og tryghed for borgerne. Du vil blive en vigtig del af den fortsatte udvikling og implementering i hverdagen.
Vi er også i gang med at etablere og udvikle dispenseringsklinikker med henblik på at skabe enkel og tryg medicinhåndtering tæt på borgerne – og du vil blive en naturlig del af dette fælles faglige løft.
Hos os møder du borgere med forskellige behov. Du får ansvar for at planlægge, koordinere og udføre pleje og omsorg af høj kvalitet – altid med borgerens ressourcer og ønsker i centrum.
Vi leder efter dig, der:
- har en stærk faglighed og kan arbejde både selvstændigt og i et tæt og trygt team
- har lyst til – eller erfaring med – koordinerende funktioner i eget team
- motiveres af tværfagligt samarbejde og ser værdien i en helhedsorienteret indsats
- er optaget af tidlig opsporing og forebyggelse
- er nysgerrig på borgerens liv og ikke er bange for at udfordre ”vi plejer”
- kan se borgerens rehabiliteringspotentiale og kan støtte borgeren i at bevæge sig mod større mestring
- ønsker at bidrage aktivt til trivsel og et godt arbejdsmiljø
- dokumenterer struktureret og ordentligt – vi arbejder i CURA
- har kørekort
Vi tilbyder dig:
- en arbejdsplads i udvikling med særligt fokus på kvalitetsløft i forbindelse med Ældrereformen
- indflydelse, ansvar og plads til dine idéer
- et stærkt fagligt miljø med fokus på læring og praksisnær udvikling
- engagerede kollegaer med humor, hjerte og plads til forskellighed
- tværfagligt samarbejde, hvor vi prioriterer en fælles retning
- et arbejdsmiljø, hvor trivsel og arbejdsglæde er i centrum
- grundig introduktion og introduktionsprogram tilpasset i forhold til hvad du har af erfaring.
Send din ansøgning og CV allerede i dag. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Heidi Binderup tlf. 21247537 eller mail: hbind@faxekommune.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!