
Teamleder til fast weekend-daghold
Har du stærke lederkompetencer? Tager du ansvar for dit team og bidrager du til optimering, udvikling og teamspirit? Så er det dig, vi søger som vores nye teamleder til weekend-dagholdet i produktionen på fabrikken i Frederikssund.
Om jobbet
Weekend-dagholdet arbejder lørdage og søndage fra kl. 06.45 til 19.00. Som teamleder møder du ind sammen med dit hold. Du vil mødes med dine teamlederkollegaer mandag i dagtimerne. Du justerer selv din tid, så du overholder den aftalte arbejdstid.
Som teamleder får du det overordnede ansvar for et erfarent og kompetent hold på 21 dygtige operatører samt 2 vedligeholdelsesteknikere. Dine primære opgaver bliver at lede, motivere og udvikle dit team, så de er rustet til at levere toppræstationer i en automatiseret og digitaliseret produktion.
Dine fokusområder:
- Sikre en fortsat effektiv og målrettet produktion, der lever op til vores høje standarder.
- Skabe sammenhæng og samarbejde på tværs af skift ved bl.a. at sikre gode overleveringer
- Skabe relationer og sammenhold samt god trivsel i dit team
- Arbejde med at minimere fejl og sikre korrigerende handlinger
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med ledelse af operatørteams i en automatiseret produktionsvirksomhed
- Er en stærk kommunikator, der møder dine medarbejdere i øjenhøjde og skaber tryghed og motivation
- Du er udadvendt og tager aktion ude blandt dine medarbejdere
- Fortrolig med Office-pakken og vant til at arbejde i IT-systemer
- Taler og læser dansk og engelsk
I denne stilling vægter vi dine ledelsesmæssige og menneskelige værdier højest. Derudover er du en holdspiller, der ser produktionen i et helhedsperspektiv og arbejder for en positiv samarbejdskultur på tværs af alle teams.
Vi tilbyder
Hos Topsil GlobalWafers får du muligheden for at sætte dit præg på en virksomhed i vækst. Vi tilbyder:
- Direkte personaleansvar for et engageret team
- Gode udviklingsmuligheder
- En arbejdsplads med høj arbejdsglæde og en aktiv personaleforening
- Attraktive personalegoder som pensionsordning, sundhedsforsikring og kantineordning
Ansøgning
Er du klar til at tage ansvaret og udvikle vores weekend-daghold?
For spørgsmål vedrørende stillingen er du velkommen til at kontakte Production Manager Peter Taulo, ptl@gw-topsil.com.
Vi vil løbende indkalde til samtaler og ser frem til at høre fra dig!
Om Topsil
Topsil er en innovativ produktionsvirksomhed, som er førende leverandør af ultrarent silicium til den globale halvlederindustri. Virksomheden har derfor kontakter og forretningspartnere over hele verden og samarbejder også internationalt med universiteter og private organisationer om forskning og udvikling.
Topsils ultrarene silicium anvendes primært til de mest krævende formål, og vores produkter er udviklet på baggrund af årelang erfaring og betydelige investeringer i ny teknologi, faciliteter og udstyr. Produkterne bruges bl.a. i elektriske biler, højhastighedstoge, ledningsnettet, vindmøller og anden grøn teknologi, men også til mere specialiserede applikationer indenfor f.eks. medicinal- og detektorindustrien.
Der stilles tårnhøje kvalitetskrav til vores produkter og produktionsprocesser, og vi arbejder bl.a. i henhold til IATF 16949:2016 Automotive Quality Standard og er ISO-certificeret i miljø, energi og arbejdsmiljø.
Vi er 240 medarbejdere, der alle er samlet på lokationen i Frederikssund, hvor vi holder gang i produktionen 24/7. Hos os vil du få daglig kontakt med en bred diversitet af folk og faggrupper. Vi sætter pris på det gode grin og har en uformel omgangstone med respekt for den enkelte. Topsil er et sted, hvor man nyder godt af en masse dedikerede kollegaer, og hvor der i det daglige er fokus på work life balance.
Du kan finde mere om din mulige arbejdsplads på www.topsil.com eller LinkedIn-Topsil.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.