
Brænder du for at arbejde med børn, unge og deres familier - så søger vi to dygtige og dedikerede psykologer til vores psykologgruppe i Familiesporet i Høje Taastrup Kommune
Du bliver en del af FamilieSporet, som er en tværfaglig enhed, der arbejder med udsatte børn, unge og familier med afsæt i Barnets Lov. Vi tilrettelægger indsatser med afsæt i familiens behov og i tæt tværfagligt samarbejde med Familieafdelingen, PPR, sundhedspleje, dagtilbud og skoler. Familiesporet er organiseret i tre teams af familiepsykologer, familievejledere og kontaktpersoner, hvor faglig sparring og udvikling er i fokus.
I Familiesporet har vi en fælles ambition: at styrke tidlige, trivselsfremmende og bæredygtige indsatser for børn, unge og deres familier. Vi i er en lille engageret psykologgruppe i et godt og udviklende fagligt fællesskab. Vores kerneopgaver i Familiesporet er familiebehandling under § 30 og § 32.1.5 herunder familieterapi, individuel terapi fx til unge understøttet af forældre og forældresamtaler. Vi arbejder gerne aktivitetsbaseret i vores familieforløb.
De to stillinger:
Vi har en ledig fuldtidsstilling, hvor vi søger en psykolog med interesse for og erfaring med familiebehandling, som bliver en væsentlig del af din opgaveportefølje. Ligeledes vil viden om og erfaring med psykologiske undersøgelser, assesment i familiebehandling, netværksbaserede indsatser og erfaring med grupper være relevant for denne stilling, men ikke nødvendig.
Vi søger også et barselsvikariat i hele 2026, hvor vi søger en psykolog med interesse for og erfaring med småbørnsområdet, hvor samarbejde med og samtaler i Familiens Hus er en del af ansættelsen.
Vi arbejder på et fælles grundlag af mentaliseringsbaseret forståelse og metode og anvender FIT – feedback informed treatment i alle vores sager.
Vi tilbyder:
- Fokus på kompetenceudvikling, hvor vi de seneste år især har haft fokus på traumebehandling. Udviklingsarbejdet understøttes af ekstern supervision
 - Organisatorisk setup der understøtter behandlingsarbejdet gennem behandlingskonferencer, undersøgelseskonferencer, supervision, FIT-konferencer og faggruppemøder
 - En ambitiøs og god arbejdsplads med spændende og alsidige opgaver og kompetencer, som tager afsæt for vores opgaveportefølje
 - Et dynamisk monofagligt og tværfagligt arbejdsmiljø med høj faglighed, god understøttelse og nærværende ledelse.
 
Vi er en lille engageret psykologgruppe i et godt og udviklende fællesskab, som er psykologfagligt ledet af behandlingsansvarlig psykolog. Vi arbejder på et fælles grundlag af mentaliseringsbaseret forståelse og metode og anvender FIT – feedback informed treatment i alle vores sager. I Psykologgruppen har vi forskellige efteruddannelser og kompetencer, og vi forsøger så vidt muligt at matche vores opgaveportefølje efter interesser og kvalifikationer. Vi er søde, sjove og nyder hinandens selskab i pauser og også udenfor arbejdsplads.
Du tilrettelægger selv dit arbejde og må forventes at arbejde senere et par dage om ugen, så du er til rådighed for borgerne. Hjemmearbejdsdage kan aftales med ledelsen.
Vi forventer, at du:
- Er autoriseret eller på vej mod autorisation
 - Har terapeutisk erfaring og gerne en efteruddannelse
 - Har erfaring med behandlingsarbejde med udsatte børn, unge og familier
 - Har viden om eller interesse for mentaliseringsbaseret terapi
 - Er fleksibel, nysgerrig og med lyst til at lære og lære fra sig
 - Kan arbejde ud fra mål og skabe struktur og stilladsering i familiearbejdet
 - Er uhøjtidelig med godt overskud og med et positivt mindset, som vægter godt kollegaskab
 
I øvrigt:
Har du lyst til at vide mere, kan du kontakte teamleder for Familiepsykologerne og behandlingsansvarlig psykolog Birgitte Hartvig Jespersen på tlf. 23 99 83 25 eller på mail BirgitteJes@htk.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst med den forhandlingsberettigede organisation.
Ansøgningsfrist den 24. november 2025
Stillingen er på fuld tid. med start den 1. januar 2026, barselsvikariatet ophører den 31. december 2026.
Send din ansøgning og CV samt dokumentation for uddannelse og erhvervserfaring. Efter aftale med dig indhenter vi referencer. Vi skal gøre opmærksom på, at vi som led i ansættelsesprocessen indhenter straffe og børneattest.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. november 2025 i Medborgerhuset, Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup.