
Konsulent med blik for udvikling, samarbejde og projektledelse
Vil du være med til at skabe udvikling i et område, hvor politik, faglighed og tværgående samarbejde går hånd i hånd? Så er det nu, du har chancen! 
I Lolland Kommune søger vi en konsulent til Børn, Unge og Familieområdet, der kan være med til at understøtte sektorchef, souschef, ledere og medarbejdere i udviklingen af en helhedsorienteret indsats for børn, unge og deres familier.
Stillingen kort fortalt
Hos os bliver du en central del af sektorens fælles stab, hvor du arbejder tæt sammen med Sektorchef, Souschef, økonomikonsulent og jurist. Sammen udgør vi et stærkt og tillidsfuldt team, der sikrer både retning, overblik og udvikling på tværs af sektoren og i samspillet med de øvrige områder i kommunen.
Du får et selvstændigt og varieret ansvar og skal samtidig være bindeled for de tre decentrale ledere i sektoren – Sundhedsplejen, Tandplejen og Toftegård – samt for Myndighed Børn og Unge.
Du får mulighed for at udfolde din faglighed, når du:
- Arbejder selvstændigt og samtidig indgår i et tæt, koordineret samarbejde med staben.
 - Leder eller koordinerer udviklingsprojekter og sikrer fremdrift i tværgående processer.
 - Understøtter det politiske niveau med dagsordener, beslutningsoplæg og analyser.
 - Bidrager til sammenhæng og udvikling på tværs af sektorer – især i samarbejdet med skole, dagtilbud, arbejdsmarked samt social- og sundhedsområdet.
 
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Udarbejde politiske dagsordener, analyser og beslutningsoplæg.
 - Drive og følge op på projekter – fra idé til implementering.
 - Sikre koordinering og sammenhæng mellem de fire enheder i sektoren.
 - Understøtte MED-organisationen og sikre et godt samarbejde mellem ledelse og medarbejderrepræsentanter.
 - Understøtte sektorchef, souschef, økonomikonsulent og jurist i det tværgående samarbejde og den strategiske udvikling.
 - Være sparringspartner for decentrale ledere ift. udviklings- og driftsopgaver.
 
Vi leder efter dig, der:
- Har en relevant videregående uddannelse.
 - Har erfaring med politisk betjening og forstår at navigere i en politisk styret organisation.
 - Har projektledererfaring og kan skabe struktur, overblik og fremdrift i komplekse processer.
 - Har kendskab til eller erfaring med arbejdet i MED-systemet.
 - Har stærke samarbejdsevner og kan bygge relationer på tværs af fagligheder og niveauer.
 - Er analytisk og stærk i både skriftlig og mundtlig formidling – og formår at omsætte kompleksitet til praksis
 - Er udviklingsorienteret, nysgerrig og har blik for løsninger – også når tingene bevæger sig hurtigt.
 
Du lykkes i rollen, hvis du:
- Kan arbejde selvstændigt, men trives i et tæt samarbejde med andre.
 - Har en naturlig autoritet og kan skabe følgeskab gennem tillid og faglighed.
 - Har et glimt i øjet og bidrager positivt til vores arbejdsmiljø – også når opgaverne er mange.
 
Vi tilbyder
Vi tilbyder en stilling med stor kontaktflade og mulighed for at få indflydelse på udviklingen af Børn, Unge og Familieområdet.
Du bliver en del af et stærkt og dedikeret team, hvor samarbejde, sparring og humor går hånd i hånd. Her får du et fagligt miljø, hvor du både kan tænke strategisk og handle operationelt, og hvor din indsats gør en reel forskel for børn, unge og familier på Lolland.
Vi er en organisation i bevægelse med fokus på tidlig indsats, sammenhæng og kvalitet – og du bliver en vigtig del af rejsen mod at skabe endnu bedre rammer.
Er du blevet nysgerrig?
Så er du meget velkommen til at kontakte Sektorchef Lotte Christensen på tlf. 40 46 38 72 Souschef Michael V. Hansen på tlf. 4167 3801.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst og efter principperne om lokale løndannelse.
Du får arbejdsgiverbetalt pensionsordning, 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, omsorgsdage og seniordage efter overenskomsten.
Vi har en fleksibel tilgang til arbejdsliv og privatliv – derfor er der mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen og fleksibel arbejdstid.
Stillingen er på fuld tid med arbejdssted på Rådhuset i Maribo.
Ansøgningsproces
Ansøgningsfristen er søndag den 30. november 2025.
Der afholdes to samtalerunder som led i rekrutteringsprocessen. Første samtalerunde er planlagt til torsdag den 4. december, og anden samtalerunde til onsdag den 10. december.
Mellem første og anden samtale vil du blive bedt om at udfylde en personprofilanalyse, og der kan indgå en case i forbindelse med anden samtale.
Vi leder efter den helt rigtige til vores team – dig, der både kan stå stærkt selv og spille andre gode.