
Erfaren sikringstekniker til Fredericia
Spændende job i landsdækkende sikringsvirksomhed
Hos Actas A/S arbejder vi for at skabe tryghed – for både mennesker og virksomheder. Vi er en dansk, landsdækkende virksomhed, der leverer løsninger inden for alarmer, adgangskontrol, videoovervågning og brandsikring. Med over 20 års erfaring og ca. 120 medarbejdere fordelt på flere lokationer i landet, har vi et solidt fundament og et stærkt ry i branchen.
Vi lægger vægt på kvalitet, faglighed og ordentlighed – både i det tekniske arbejde og i vores måde at være kolleger og samarbejdspartnere på. Vi har travlt og søger derfor erfarne Sikringsteknikere.
Hvad går jobbet ud på?
Som sikringstekniker hos os, kommer du til at arbejde med installation og service af forskellige typer sikringsanlæg – typisk hos erhvervskunder og kommuner. Vi bruger bl.a. NOX og SPC/ACRE alarmcentraler, så har du kendskab til disse centraler samt Milestone software til TV-overvågning er det et plus, men det er ikke et krav. Mange af vores nye installationer baseres på AI teknologi og skaber derfor grobund for tidssvarende faglig udvikling.
Du får et selvstændigt job med stor frihed, og det er vigtigt, at du arbejder struktureret og har respekt for både sikkerhed, kvalitet og kundernes tid.
Vi håber, du:
- Har en el-teknisk baggrund eller erfaring fra sikringsbranchen
- Er nysgerrig, ansvarsbevidst og teknisk velfunderet
- Er god til at tale med kunder og samarbejde med kolleger
- Møder til tiden, er grundig og sørger for at dokumentere dit arbejde
- Kan arbejde selvstændigt og bevare overblikket – også når det går stærkt
Hvad kan du forvente?
- En fast fuldtidsstilling med base i Fredericia
- En arbejdsplads i udvikling med mulighed for faglig og personlig vækst
- Et stærkt team og et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
- Gode personaleforhold og ordnede arbejdsvilkår
- Løn og øvrige vilkår efter kvalifikationer samt en stærk lokalaftale
- Frihed under ansvar – vi har tillid til, at du passer dit arbejde
Er du interesseret?
Så send en kort ansøgning og dit CV til: job@actas.dk
Vi holder samtaler løbende – så send gerne din ansøgning, så snart du er klar.
Arbejdssted: Navervej 16 A, 7000 Fredericia
Start: Hurtigst muligt – men vi venter gerne på den rette.
Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du bare høre lidt mere, før du søger? Så tøv ikke med at tage kontakt – vi tager gerne en snak!