Semler Gruppen
Brøndby

Head of Strategy Execution & Operational Excellence til Volkswagen Semler Finans Danmark A/S

Vil du stå i spidsen for at skabe resultater, der styrker fundamentet for vores forretning?

Bliv vores Head of Strategy Execution & Operational Excellence – en nøgleposition med ledelsesansvar, tværgående koordinering og udvikling af effektive løsninger, der skaber reel forretningsværdi.

Om jobbet:

Vi søger en relationel leder med stærke strategiske kompetencer og solid erfaring fra tværgående og samarbejdsorienterede organisationer. Du får ansvaret for at opbygge vores nye Middle Office – en central enhed, der styrker samarbejdet mellem forretning, udvikling og drift. Med dig som leder arbejder teamet for at omsætte strategier til handling – sammen sikrer I, at mål og tiltag bliver realiseret på tværs af virksomheden.

I tæt samarbejde med ledelsen driver du vigtige indsatser og bidrager til en kultur, hvor vores værdier – Kundeløfte, Autentisk, Entusiasme, Tillid og Nytænkning – bliver til virkelighed.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte at:

  • Lede et engageret team med fokus på at drive vækst og implementere forbedringer i hele virksomheden.
  • Understøtte aktiviteter, rapportering og processer, der bidrager til virksomhedens overordnede strategi og effektiv drift.
  • Bidrage til en kultur og løsninger, der styrker relationen til vores kunder.
  • Vedligeholde dokumentation, herunder Local Operating Handbook, i overensstemmelse med gældende retningslinjer.

Om dig:

For at få succes i rollen skal du være en leder, der naturligt skaber tillid, bygger relationer og engagerer både dit team og dine samarbejdspartnere. Du trives med at involvere andre og skabe fælles retning i et dynamisk miljø. Du har evnen til at tænke langsigtet og strategisk – og til at omsætte beslutninger og planer til konkrete handlinger, der skaber værdi.

Vi forestiller os, at du:

  • Har indsigt i forskellige forretningsområder og kan omsætte viden til kundeorienterede løsninger – kendskab til leasingbranchen er en fordel, men ikke et krav.
  • Har stærke ledelseskompetencer og trives med at motivere teams og sikre fremdrift i projekter med mange interessenter.
  • Har dokumenteret erfaring med at implementere strategier eller forretningsinitiativer gennem projektledelse, handlingsplaner og opfølgning.
  • Har en relevant uddannelse, fx HD, eller tilsvarende kurser med fokus på ledelse og forretningsudvikling.
  • Behersker engelsk på højt forretningsniveau, da det er koncernsproget.

Det er ikke afgørende, at du matcher alle punkter – vigtigst er, at du har passionen for at gøre strategiske beslutninger til konkrete resultater og få processer til at leve i organisationen.

Om din kommende arbejdsplads:

Du bliver en del af Middle Office med 6 medarbejdere og refererer direkte til CFO. Vi tilbyder et fagligt stærkt miljø med fokus på innovation, kvalitet og udvikling – både lokalt og internationalt. Du får fleksible rammer, gode ansættelsesvilkår og et positivt arbejdsmiljø med fællesskabsaktiviteter som fredagsmorgenmad og sundhedsuge. Hos Volkswagen Semler Finans Danmark A/S værdsætter vi mangfoldighed og arbejder for en inkluderende kultur, hvor forskellighed styrker innovation og kundeservice.

Du bliver samtidig en del af:

  • Volkswagen Financial Services, med 17.000 medarbejdere i 47 markeder.
  • I 2024 blev Opendo integreret i Volkswagen Semler Finans Danmark A/S som led i strategien om at tilbyde skalerbare og konkurrencedygtige leasingløsninger til danske virksomheder.
  • Semler Gruppen er Danmarks største aktør inden for bilimport og mobilitetsløsninger og en betydelig spiller på markedet for landbrugs- og entreprenørmaskiner – med over 3.200 medarbejdere fordelt i hele landet.

Lyder rollen som noget for dig?

Så send dit CV allerede i dag – vi behandler ansøgninger løbende og afslutter processen, når den rette kandidat er fundet. Ønsket opstart: 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgning sendes til: recruitment@vwsf.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til samme adresse att.: Catja Lentz.