NetNordic Denmark A/S
Aalborg Øst

Datacenter Engineer til drift af Secure Private Cloud & Public Cloud løsninger

Er du klar til at drifte fremtidens private og public cloud-løsninger? Vi søger en erfaren medarbejder til vores driftsteam i Aalborg. Hos NetNordic får du mulighed for at arbejde med de nyeste teknologier i en udviklingsorienteret virksomhed, hvor faglig vækst er i fokus. Er du klar til udfordringen? Så læs med her.

Din profil

Vi søger en Datacenter Engineer, der har erfaring med drift af IT-miljøer i konteksten af Private Cloud datacenter samt Public Cloud (Microsoft 365/Azure) og har brede kompetencer indenfor drift af IT-systemer samt IT-sikkerhed. Du arbejder selvstændigt, kan have mange bolde i luften, tager ansvar for dine opgaver, er proaktiv samtidig med at du evner at samarbejde effektivt i teams. Du har solid viden om sikkerhedsaspekter for IT-systemer og erfaring med at implementere og vedligeholde sikre løsninger for kunder. Du er en problemløser, der trives i et dynamisk miljø og formår at kommunikere tekniske emner klart og forståeligt.

Dit fremtidige team

Teamet består af erfarne konsulenter, som dækker et bredt spektrum af systemer og arbejder tæt sammen for at sikre, at vores kunder får den bedst mulige oplevelse med driften af deres systemer og NetNordic som partner. Vi opererer kun i løsninger, og hver dag skaber vi værdi og effektivitet for vores kunder. Hos os er der et positivt læringsmiljø med fokus på omstilling og samarbejde, en uformel tone, og vi løfter altid i flok. Dit daglige arbejde vil finde sted på vores kontor i Aalborg, hvor der er højt til loftet og din mening tæller.

Om stillingen

Som Datacenter Engineer vil du være med til at drifte eksisterende kunder samt migrere nye kunder til NetNordic ’s platforme og sikre, at deres systemer har høj sikkerhed og stabilitet. Du vil arbejde med teknologier som Windows Server, Linux, M365, Azure, Intune, backup-løsninger (Veeam/Druva), Defender, Cloudflare samt optimere kundernes IT-sikkerhed. Du vil være med til at sikre løsninger der matcher deres behov, sikre en stabil drift og implementere ændringer i kundens miljø.

Dine opgaver vil inkludere:

  • Implementering, optimering samt drift af kundens IT-løsninger.
  • Migrering af kunder til NetNordic ’s platforme og sikre en stabil og problemfri overgang.
  • Arbejde tæt sammen med kunderne for at rådgive og implementere de bedste løsninger, der passer til deres behov og sikre, at deres systemer har den højeste driftsstabilitet.

For at lykkes i rollen forventer vi, at du har erfaring/kendskab til nogle af nedenstående produkter: Windows Server, Alma linux, Citrix/RDS-løsninger, Intune/Autopilot, MDM, Powershell, MS Defender, MSSQL, M365, Backup løsninger og Azure. Vi forventer at du har relevant uddannelse, certificeringer og erfaring fra en lignende stilling.

Vi tilbyder:

  • En spændende stilling i en virksomhed i stor udvikling.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling herunder kurser og certificeringer.
  • Fleksibilitet og attraktive ansættelsesvilkår, herunder pension, sundhedssikring, firmatelefon, PC, fri internet hjemme samt kantineordning.

Er du interesseret?

Upload din ansøgning og CV til os via linket "Ansøg". Har du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Operations Manager, Jan Mylund på mobil: 42 14 16 48.

Vi afholder løbende samtaler. I ansøgningsprocessen skal du forvente at der vil indgå en personlighedstest og det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan fremvise en ren straffeattest af hensyn til arbejdets karakter og krav fra virksomhedens kunder.

OM NETNORDIC

Vi tror på, at diversitet skaber de bedste resultater. Alle bidrager med noget unikt og vi omfavner forskelligheden da netop dette løfter vores virksomhed til noget mere. Du kan læse mere om hvem vi er og hvad vi kan på https://netnordicdenmark.dk.