
Servicetekniker til loftlifte - Hovedstaden og Roskildeområdet
Vi søger en ny kollega til teamet af serviceteknikere og montører i Østdanmark.
Du bliver en del af en faglig dygtig stab af 25 udekørende montører og serviceteknikere og får et godt bagland på hovedkontoret.
Guldmann udvikler, producerer og markedsfører velfærdsteknologi, der hjælper personer med nedsat funktionsevne til et mere værdigt liv og bidrager til det gode arbejdsmiljø i sundhedssektoren. I Guldmann er vi 630 kolleger fordelt på afdelinger i Europa, USA og Canada og med kunder i hele verden.
Vi er markedsledende inden for udvikling af loftliftsystemer, og vores stab af montører og serviceteknikere sikrer, at løsningerne installeres og serviceres korrekt.
Se hvordan vi hjælper vores kunder med at skabe Time to Care her: Loftlifte | Guldmann
Opgaver
Som servicetekniker arbejder du primært med eftersyn og reparationer af loftlifte, skinnesystemer og mobile personløftere. Du får en grundig oplæring og løbende uddannelse, da høj faglighed er vigtig for os.
Opgaverne udføres på hospitaler, plejehjem, i offentlige bygninger og private hjem.
Du kører ud fra egen bopæl, og sammen med servicekoordinatoren planlægges og styres din arbejdsdag. Det er et selvstændigt job med tæt kundekontakt. Du er Guldmanns ambassadør, når du er ude og udføre service og reparationer.
Arbejdstiden ligger indenfor normal arbejdstid mandag til fredag.
Din profil
Du:
- har en teknisk uddannelse som fx elektriker, tømrer eller maskinarbejder
- kommer måske med erfaring fra en servicetekniker eller montørstilling
- har tegningsforståelse og er en rutineret IT-bruger
- er serviceminded, god til kundepleje og trives med kombinationen af tekniske opgaver og kundedialog
- læser og forstår engelsk - produktblade og tekniske informationer er skrevet på engelsk
Du arbejder selvstændigt, leverer høj kvalitet i dit arbejde og bidrager konstruktivt til samarbejdet med dine kolleger. Det er desuden vigtigt, du kan navigere i forskellige miljøer hos kunderne.
Bopæl i eller tæt på Hovedstaden eller Roskilde vil være en fordel, da dine opgaver primært vil ligge i de områder.
Interesseret?
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte Teamleder for Service- og montage Øst, Tommy Jepsen på 2269 6703. Du kan læse mere om os på www.guldmann.dk
Lad os høre fra dig, hvis du har lyst til at være med på holdet hos en succesfuld og økonomisk sund virksomhed. Send os dit CV og eventuelt en kort ansøgning hurtigst og senest 17. november 2025.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.