
Maintenance Supervisor
Vil du være med til at sikre driftssikkerheden på Danmarks største stålværk? Vi søger en Maintenance Supervisor til vedligehold, der får en central rolle i den daglige ledelse af vedligeholdsarbejdet og sikringen af vores produktionsudstyr. Du vil hurtigt få et stort ansvar og mulighed for selv at sætte dit præg på udviklingen af dit team og dit ansvarsområde.
Om rollen
Du bliver en del af en afdeling med 100 kollegaer, hvor vi vægter humor og fællesskab højt, samt vi træder til, når det gælder og hjælper hinanden. Du får en nøglerolle i at sikre, at standarder, KPI’er og sikkerhedsprocedurer overholdes, samtidig med at du aktivt arbejder med forbedringsforslag, udvikling og optimering af vedligehold.
Dine væsentlige arbejdsopgaver vil være:
- Daglig ledelse af medarbejdere i dit ansvarsområde.
- Sikring af høj drift-sikkerhed og tilgængelighed på moderne og højteknologisk produktionsudstyr (elektrisk og mekanisk).
- Planlægning og koordinering af vedligeholdsopgaver og ressourcer.
- Effektiv styring af eksterne leverandører og samarbejde på tværs af organisationen.
- Løbende optimering af anlæg, analyse af fejl og forebyggende vedligehold.
- Bidrag til QHSE (kvalitet, arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø).
Om dig og dit fundament
Du er uddannet maskinmester, maskiningeniør eller har en anden relevant teknisk baggrund, gerne erfaring med arbejdsledelse og vedligeholdelse i industrien. Koncernsproget er engelsk. Så ud over dansk er det vigtigt, at du behersker engelsk i både skrift og tale. Derudover vil det være en fordel, hvis du har erfaring med MS Project og SAP PM.
Vi forventer, at du har stærke lederevner og har evnen til at motivere dine medarbejdere. Du evner at træffe beslutninger og sikre fremdrift og du har erfaring med arbejde med løbende forbedringer og optimering.
Vi lægger vægt på, at du arbejder selvstændigt og tager ansvar for igangsatte aktiviteter. Du har en struktureret arbejdsform, der sikrer overblik og kvalitet i en travl og spændende hverdag.
Vi kan tilbyde dig
Vi kan tilbyde et spændende og fagligt udfordrende job på en international virksomhed, et af Europas mest moderne pladevalseværker.
- Mulighed for at præge udviklingen af vedligeholdelsesarbejdet i dit team.
- Et miljø med fokus på sikkerhed, kvalitet og effektivitet.
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
Derudover tilbyder vi gode løn- og ansættelsesvilkår, ligesom en grundig introduktion, oplæring i jobbet samt efteruddannelse selvfølgelig er en del af pakken, som også indeholder andre attraktive personalegoder.
Sådan ansøger du
Er du interesseret, så send venligst din ansøgning og dit CV via stillingsannoncen på vores karriereside (https://dansteel.career.emply.com/) inden torsdag, den 30. oktober 2025. Ansøgninger modtages kun gennem vores rekrutteringssystem.
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte Maintenance Manager Rune Andersen på mobil 5189 9197.