Lægesekretær
Administrativt flair, selvstændighed og omstillingsparathed
Om os Lægerne i Hovedgård er en fremadskuende lægepraksis med fagligt dygtige og omstillingsparate kolleger. Vi arbejder med fokus på høj faglig kvalitet i teams - service og kollegialt sammenhold er også vigtigt for os. Vi arbejder aktivt med optimering og fornyelse af arbejdsgange og søger en lægesekretær, der trives i et udviklingsorienteret miljø.
Dine primære opgaver
- Telefonvisitation med fokus på sikker og empatisk kommunikation med patienter
- Kalenderstyring og aftalebooking for læger og personale.
- Koordinering i samarbejde med kolleger i huset og eksterne samarbejdspartnere.
- Skiftende administrative opgaver efter kompetencer og klinikkens behov.
Vi forventer
- Erfaring med telefonvisitation.
- Evne til at arbejde selvstændigt, tage initiativ og bevare overblikket - også når der er travlt.
- Omstillingsparat, positiv og serviceorienteret.
- Struktureret, fleksibel og åben over for nye arbejdsmetoder og digitale løsninger.
Vilkår
- Arbejdstid: 25–37 timer/uge, typisk kl. 7–16.
- Tiltrædelse: 1. december 2025.
- Løn og vilkår efter overenskomst.
- Ansøgningsfrist: fredag 17. oktober 2025. Samtaler forventes i uge 43.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.