LOXAM A/S
Silkeborg

Afdelingschef til LOXAM Silkeborg

Afdelingschef med driftsmæssigt overblik og menneskelig indsigt søges til et erfarent team i Silkeborg

Hos LOXAM A/S er vi meget mere end udlejning. Vi arbejder hver dag med et mindset, hvor relationen er vigtigere end ordren. Vi gør det som et team, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt undervejs – og nu søger vi en nærværende og handlekraftig leder til vores afdeling i Silkeborg.

Jobbet:

Som afdelingschef i Silkeborg får du ansvaret for at sikre fortsat vækst og drift i et lokalt marked, hvor kunderne sætter pris på personlig service og effektive løsninger. Afdelingens mål er at være det foretrukne valg for materieludlejning i området. Du bliver garant for en høj kundetilfredshed og den bedste serviceoplevelse – hver gang. Din rolle bliver at balancere den daglige drift med udviklingen af teamet og relationerne til vores kunder.

Du vil have et tæt samarbejde med regionschefen og dine kollegaer i ledernetværket på tværs af LOXAM Danmark – og får stor frihed til at sætte retningen lokalt.

Dit team:

Du bliver leder for et mindre, men meget erfarent team på 6 medarbejdere, som kender både kunderne, udstyret
og branchen indgående. Det er et stærkt fundament at bygge videre på – og din opgave bliver at samle kræfterne,
motivere og skabe resultater sammen med teamet. Med et stærkt koncept og et af branchens mest anerkendte
brands i ryggen, får du de bedste forudsætninger for succes.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Optimering af driften og udvikling af teamet
  • Ledelse og løbende forretningsudvikling
  • Tæt dialog og samarbejde med både nye og eksisterende kunder i lokalområdet
  • Aktivt salgsarbejde i samarbejde med den eksterne salgsstyrke
  • Prioritering, planlægning og eksekvering af afdelingens opgaver
  • Personaleledelse – herunder koordinering af arbejdstider, ferieplaner og afholdelse af møder
  • Ansvar for, at afdelingens KPI’er og budgetter overholdes

Kvalifikationer:

Det vigtigste er din personlighed, din energi og din evne til at lede. Du har en naturlig autoritet og evnen til at motivere, fastholde og udvikle et erfarent og engageret team. Du trives i driften og tager gerne selv fat, når det er nødvendigt. Du har erfaring med salg og kundeservice – gerne med kendskab til entreprenørbranchen. Samtidig har du den nødvendige struktur og disciplin til at sikre fyldestgørende rapportering og leve op til de høje standarder, der følger med at være en del af en ISO-certificeret koncern.

Hvorfor blive en del af LOXAM…

.. fordi vi går op i dig, dine kollegaer og vores kunder!LOXAM A/S tilbyder dig et job i en stabil og stærk international virksomhed med gode udviklingsmuligheder. Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø, hvor der er en positiv og humoristisk omgangstone. Du kommer ikke til at kede dig, da aktivitetsniveauet er højt og vi samtidigt gør os umage med at vægte kvaliteten, servicen og relationen højt.
Vi fejrer store som små succeser, går meget op i medarbejdernes sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde, og kompetenceudvikler og træner løbende vores medarbejdere i at blive endnu dygtigere, hvorfor din personlige udvikling prioriteres.


Vi er Great Place To Work Certificeret, som betyder, at medarbejderne udtrykker en samlet stor glæde over, at være en del af LOXAM, og lægger vægt på at de dagligt er med til at gøre en forskel, kan være sig selv og viser omsorg for hinanden samt oplever anerkendelse og fleksibilitet fra ledelsen.

Arbejdsstedet er i vores afdeling i Silkeborg: Sabroesvej 8, 8600 Silkeborg

Åbningstid er kl. 07.00 til kl. 16.00, fredag kl. 15.00 og din arbejdstid vil være placeret i dette tidsrum.

Vores pensionsordning indeholder sundhedsforsikring og lønnen er efter kvalifikationer.

Tiltrædelse: Hurtigst muligt, men vi venter på den rette kandidater og afholder løbende samtaler. Du bedes sende dit CV via ansøgningsknappen inden den 31. oktober 2025.

Spørgsmål: ang. stillingen kan rettes til Regionschef Lars Risager på tlf.: 41 38 14 05.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.