
Front of House Manager
Er du passioneret omkring gæsteservice og ledelse? Hos Best Western Plus Airport Hotel Copenhagen søger vi en Front of House Manager, der kan lede og koordinere den daglige drift af vores reception og gæsteservice. Du bliver det første ansigt, vores gæster møder, og det er derfor afgørende, at du har en professionel fremtoning, stærke kommunikationsevner og en ægte passion for at levere enestående service.
Om Best Western Plus Airport Hotel Copenhagen
Best Western Plus Airport Hotel Copenhagen er et internationalt hotel beliggende tæt på Københavns Lufthavn og med nem adgang til byens centrum. Vi tilbyder komfortable værelser, Restaurant- og konference faciliteter og et venligt, imødekommende personale. Hos os er gæsteoplevelsen i centrum, og vi lægger vægt på professionalisme og nærvær. Hotellet er et populært valg for både forretningsrejsende og feriegæster fra hele verden.
Om stillingen
Som Front of House Manager vil du:
- Sikre, at alle gæster får en varm velkomst og en problemfri oplevelse fra ankomst til afrejse.
- Lede og motivere et team af receptionister og servicepersonale, så de yder deres bedste.
- Udarbejde og vedligeholde vagtplaner samt oplære nye medarbejdere.
- Håndtere gæstefeedback og klager professionelt og effektivt.
- Samarbejde med andre afdelinger for at sikre en gnidningsfri drift.
- Overvåge receptionens daglige drift og sikre, at virksomhedens standarder og procedurer overholdes.
- Administrere bookingsystemer (Gerne erfaring med Opera) og sikre korrekt gæsteinformation.
- Rapportere til ledelsen om performance, feedback og forbedringsområder.
Om dig
Vi forventer, at du:
- Har erfaring fra en lignende stilling, gerne i hotel- eller restaurationsbranchen.
- Er serviceminded, imødekommende og professionel i fremtoning.
- Har stærke ledelses- og kommunikationsevner.
- Kan arbejde under pres, bevare overblikket og træffe hurtige beslutninger.
- Har flair for administration og er vant til at arbejde med bookingsystemer og IT-værktøjer.
- Er fleksibel og villig til at arbejde aften og weekend.
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk.
- Kan håndtere konflikter konstruktivt og finde løsninger.
Vi tilbyder
- En spændende og alsidig stilling med mulighed for at sætte dit præg på gæsteoplevelsen.
- Et dynamisk arbejdsmiljø med et engageret team, hvor samarbejde og god stemning er i højsædet.
- Mulighed for faglig og personlig udvikling.
- Gode ansættelsesvilkår.
Hvis du brænder for service og ledelse, og ønsker at være en nøgleperson i vores front of house-team, så glæder vi os til at høre fra dig!
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.