NLMK DanSteel A/S
Frederiksværk

Kontorelev til Middle Office, Salg

Vil du være kontorelev i Middle Office, Salg på Danmarks eneste stålvalseværk?

Er du klar til at kickstarte din karriere i en spændende elevplads? Så læs endelig videre...

Hos NLMK DanSteel i Frederiksværk leder vi netop nu efter en engageret kontorelev til vores Middle Office i Salg.

Du får en alsidig hverdag med både praktiske og administrative opgaver inden for kontor, kundeservice, administration og salg – samt stor mulighed for at udvikle dig sammen med os.

Du får en hverdag med mange berøringsflader – både internt og eksternt. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Registrering og opfølgning på ordrer og reklamationer, så vores kunder altid føler sig godt taget hånd om.
  • Daglig kontakt – både telefonisk, skriftligt og ansigt-til-ansigt – med vores dygtige sælgere rundt om i verden (og nogle gange direkte med kunderne).
  • At være det vigtige bindeled mellem vores interne afdelinger og salgsteamet, så opgaverne lander det rigtige sted og bliver løst effektivt.
  • At bidrage til afdelingens løbende forbedrings- og effektiviseringsopgaver, hvor du hjælper med at optimere arbejdsgange.
  • Varierede kontoropgaver, herunder forskellige ad hoc-opgaver samt at arrangere og klargøre til kundemøder, assistere ved praktiske gøremål i afdelingen og lejlighedsvis deltage i messer eller kundearrangementer.

Vi forestiller os, at du har:

  • Afsluttet HHX EUX eller 5 ugers grundforløb kombineret med én af følgende uddannelser: STX, HTX, HF.
  • Stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk – både mundtligt og skriftligt.
  • En selvstændig og initiativrig tilgang til dine opgaver samt lyst til at lære og udvikle dig.
  • Flair for at arbejde med tal og tryg ved at tage ansvar for de opgaver du får tildelt.

Vi tilbyder dig:

  • En omskiftelig hverdag i et dynamisk miljø, hvor du får egne ansvarsområder og samtidig bidrager til fælles opgaver.
  • Et uformelt og støttende arbejdsmiljø, hvor forskellighed og godt samarbejde er en styrke.
  • Frihed under ansvar og plads til at forme forløbet efter dine faglige interesser indenfor administration/salg.

Ansøgning

Er du klar til at tage det første skridt mod en spændende karriere? Send din ansøgning og dit CV senest den 07.11.2025.

Vi indkalder løbende til samtaler, ansøg gerne hurtigst muligt. Vi ser frem til at høre fra dig. Hvis du har spørgsmål kontakt Middle Office Manager Mette Helms på 28 43 22 86.