G4S Security Services A/S
København V

G4S søger 24/7 medarbejder til Trafikcentret, København

Om jobbet

Vejdirektoratets Trafikcenter overvåger trafikken på statsvejnettet døgnet rundt. Vi håndterer akutte hændelser og sikrer hurtig og korrekt trafikinformation via medier som radio, TV, hjemmesider, X og informationstavler på vejene.

Dine opgaver

  • 24/7 overvågning af trafikken og det tekniske udstyr på statsvejnettet, primært via kameraer, alarmsystemer og trafikdata.
  • Modtagelse og håndtering af indmeldinger fra bl.a. borgere, beredskaber, alarmcentraler, kommuner og vejtilsyn.
  • Udmelding af trafikinformation - primært på trafikinfo.dk, men også live på TV og radio.
  • Iværksættelse og koordinering af oprydning og afspærring i samarbejde med relevante myndigheder og samarbejdspartnere.

Om dig og dine kompetencer

Der er ingen krav om en bestemt uddannelse, men da vi dagligt udsender flere hundrede trafikmeldinger, og samarbejder tæt med eksterne parter både telefonisk og skriftligt, er det afgørende at du:

  • Kommunikerer klart og tydeligt, både mundtligt og skriftligt - også i pressede situationer.
  • Har mod på at stå frem i medierne og tale til en bred målgruppe.
  • Sætter en ære i at yde et højt serviceniveau.
  • Er struktureret og beslutningsdygtig.
  • Trives i tæt samarbejde med andre, da arbejdet foregår i hold af 2-8 personer.

Du skal mestre dansk både sprogligt og skriftligt, samt beherske engelsk på samtaleniveau. Kendskab til svensk og tysk er en fordel.

Mulighed for udvikling

Vi tilbyder faglig og personlig udvikling, og for den rette kandidat er der mulighed for på sigt at få ansvar som supervisor. Har du erfaring med driftsledelse, er det bestemt en fordel – men ikke et krav. Det vigtigste er at du har ambitioner og lyst til at tage ansvar, så sørger vi for den nødvendige oplæring og udvikling undervejs.

Ansættelse/Arbejdssted

Der er tale om en fuldtidsstilling med løn og ansættelsesvilkår i henhold til HK-overenskomst.

Ansættelse hos G4S forudsætter at du kan godkendes af politiet, jf. lov om vagtvirksomhed. Baggrundstjek på sociale medier udføres fra tid til anden, og der indhentes altid referencer fra tidligere arbejdsgivere.

Din fysiske arbejdsplads er i Trafiktårnet på Carsten Niebuhrs gade 49 i København.

Kontakt:

Har du yderligere spørgsmål til stillingen som ikke fremgår af opslaget, er du velkommen til at kontakte Trafikcenter Manager Martin Rytoft, tlf. 21 72 89 35 alle hverdage mellem kl. 12.00 – 15.00.

Rekrutteringsprocessen:

Ansøgninger og samtaler vurderes og aftales løbende, så skynd dig at sende din ansøgning. Bemærk at der i rekrutteringsprocessen anvendes test med henblik på afklaring af det videre forløb. Stillingen kan søges så længe den er aktiv på www.g4s.dk.

Tiltrædelse:

1. januar 2026

Om Trafikcentret:

Du kan læse mere om trafikcentret på www.vejdirektoratet.dk under Om os - temaer – Sådan arbejder Trafikcentret.

Vi gør opmærksom på at G4S udelukkende benytter elektronisk rekruttering og det er således kun muligt at søge stillingen online via nedenstående link - ansøgninger modtaget via post eller mail kommer ikke i betragtning.