
Planlægger & teamleder til værkstedet
Vil du være med til at sætte retningen på et travlt værksted, hvor kvalitet, kundeservice og godt teamwork går hånd i hånd? Hos Dansk Maskincenter A/S søger vi en engageret og struktureret planlægger og teamleder til vores værksted i Rimmerhus.
Dine primære opgaver
- Varetage kundehenvendelser
- Udarbejde og optimere den daglige og ugentlige planlægning af værkstedsopgaver
- Koordinere med reservedelslager
- Lede, motivere og udvikle et team af montører og lærlinge
- Sikre overholdelse af deadlines og kvalitetsstandarder
- Bidrage til løbende forbedringsprojekter og effektiviseringer
Vi forventer, at du
- Har erfaring fra en lignende rolle
- Har stærke lederevner og kan skabe både motivation og struktur
- Har teknisk forståelse og gerne kendskab til landbrugsmaskiner
- Er vant til at arbejde med planlægningsværktøjer og IT-systemer
- Er løsningsorienteret, fleksibel og god til at bevare overblikket – også i travle perioder
Vi tilbyder
- Du bliver en del af lederteamet på eftermarkedet, hvor der er rig mulighed for fælles sparring /idé-og lederudvikling
- En spændende og alsidig stilling med stor indflydelse
- Et stærkt fagligt miljø med dygtige og hjælpsomme kolleger
- God støtte fra nuværende afdelingsleder samt administrativ medarbejder
- Løn efter kvalifikationer, pensionsordning og sundhedsordning
- Ordnede arbejdsforhold, arbejdstøj, sociale arrangementer – og masser af god energi og humor i hverdagen
Arbejdssted og praktisk
- Arbejdssted: Abildtrupvej 14, 6920 Videbæk
- Arbejdstid: 37 timer pr. uge
- Tiltrædelse: Snarest muligt
Ansøgning Send din ansøgning og dit CV via nedenstående link – gerne hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte eftermarkedschef Flemming Madsen på mail: fma@dmcas.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Dansk Maskincenter A/S Vi har vores forretningsmæssige fokus mod landmændene, hvad enten de er heltids eller deltids. Vi sælger traktorer, entreprnørmaskiner, høstmaskiner og redskaber – men også plæneklippere og mindre maskiner. Vi har på 3 lokaliteter også salg af reservedele mm. i vores butikker og service fra vores værksteder. Dansk Maskincenter A/S er en moderne virksomhed, som lægger vægt på at servicere vores kunder topprofessionelt lige fra vejledning inden købet over service til den dag, hvor maskinen igen handles ind i en byttehandel. Dansk Maskincenter ønsker at være en fremsynet virksomhed, som altid lægger vægt på at betjene kunderne optimalt både i dag, i morgen og efter en handel er afsluttet. Til at sætte handling bag de ord er der i alt 72 engagerede og dygtige, veluddannede medarbejdere, nogenlunde ligeligt fordelt i hver afdeling
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.