
Er du mekaniker? Og på udkig efter en spændende stilling i Silkeborg?
Vi søger en dygtig mekaniker til at indgå i vores team. Er du passioneret for dit håndværk, så er det dig, vi mangler på holdet.
Jobbet
Du får et alsidigt job, hvor du arbejder med alt fra klassisk mekanik til specialopgaver på autocampere og varevogne.
Dine opgaver vil bl.a. indebære.:
- Service og reparation af varevogne og autocampere
- Bremser, styretøj, affjedring og fejlfinding
- Montering af ekstraudstyr og tilpasninger
- Deltagelse i tætheds- og sikkerhedstjek
Din profil:
Som person er du ærlig, åben, udadvendt og du sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde.
Vi forestiller os, at du besidder følgende kvalifikationer:
- Uddannet mekaniker – gerne med baggrund som lastvogns-, bus- eller varevognsmekaniker
- Erfaring med fejlfinding og elektriske systemer er en fordel
- Struktureret og kvalitetsbevidst i dit arbejde
- Selvstændig, men med lyst til at arbejde i et team
- Kørekort til bil (B) – og gerne C-kørekort til større køretøjer
Vi tilbyder:
- Et topmoderne værksted med gode arbejdsforhold
- Et stærkt hold af engagerede kolleger
- Et job med stor variation i opgaverne
- Løn efter kvalifikationer og erfaring
Hvem er vi:
Camping-Specialisten er en af Danmarks ældste campingforretninger – med rødder tilbage til 1959. Vi sælger nye og brugte autocampere og campingvogne og driver et af landets mest moderne værksteder i Silkeborg på 800 m², med avanceret udstyr til både service, reparation, fugt- og gastest.
Hos os er kvalitet, sikkerhed og god kundeservice i centrum – og vi oplever stigende efterspørgsel på værkstedsarbejde, særligt inden for autocampere og varevogne.
Vil du med på holdet?
Så tøv ikke med at sende din ansøgning til jh@camping-specialisten.dk. Tiltrædelse er snarest mulig.
Vi glæder os til at høre fra dig.