C. la Cours Skole
Randers C

Er du vores nye årsvikar?

Til resten af skoleåret 2025/2026 leder vi efter den rigtige lærer til at varetage undervisning for elever fra 1.-6. klasse.

Der er tale om et årsvikariat på fuld tid.

Det primære undervisningsbehov falder inden for dansk, historie, idræt og engelsk. Har du også kompetencer inden for læsevejledning og specialundervisning, er det et stort plus.

C. la Cours Skole er en velfungerende privat grundskole med 420 elever og 50 medarbejdere samt et stærkt og godt renommé. Skolen har eksisteret siden 2. april 1876 og har i alle disse år virket i positivt samspil med en bred, bevidst forældrekreds, som ønsker at give deres børns opdragelse og undervisning retning.

På C. la Cours Skole vægter vi et trygt og stimulerende arbejdsmiljø for store og små, og vores hverdag er præget af både levende traditioner og engageret fremsyn.

Vi har 20 elever i klasserne fra 0.-4. klasse og 22 elever i klasserne fra 5.-9. klasse.

Vi har højt kvalificerede medarbejdere – og så er vi gode til at tage imod nye kolleger!

Vi vil opfordre dig til at besøge vores hjemmeside www.c-lacour.dk, og du er velkommen til at ringe til skolen for at få yderligere oplysninger. Spørg efter viceleder Vivi Andersen eller skoleleder Jens Anker Hansen.

Ansøgninger stiles til skolens bestyrelse mærket ”Ansøgning” og sendes til kontor@c-lacour.dk.

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC. Ved nyansættelser vil skolen indhente børne- og straffeattest.