
Analyst/Senior Analyst - Life Science Economics (København)
Hvad hvis vi ikke fokuserede på, hvad du kan nu, men hvem du kan udvikle dig til?
Vil du gerne arbejde med market access, real world evidence og sundhedsøkonomisk modellering og derigennem bidrage til at forbedre sundheden for mennesker i hele verden? Vil du være en del af et team, der arbejder sammen om at levere velunderbyggede beslutningsgrundlag og ekspertviden til vores kunder? Så er EY-Parthenon det helt rigtige sted for dig.
Bliv en del af ‘HEOR HUB for Life Science’, der er en del af Valuation, Modelling & Economics-teamet i EY-Parthenon. Lige nu søger vi nyuddannede eller personer med 1-3 års erfaring til vores kontor på Frederiksberg.
Dine muligheder: Dit nye eventyr venter på dig!
Vi har et klart formål med vores arbejde: At hjælpe vores kunder i sundhedssektoren med at få succes og derigennem gøre en forskel for mennesker, der lever med forskellige sygdomme.
Der er stigende krav til viden om sygdomme og evidens, der viser, hvordan medicin og medicinsk udstyr fungerer i den virkelige verden. Derfor er dokumentation og modellering af sundhedseffekter blevet endnu vigtigere for pharma- og medtechvirksomheder, når de planlægger at få deres produkter på markedet. Vi hjælper vores kunder med data, modeller, klinisk information og vores indgående viden om sundhedssystemet, så vores de kan demonstrere værdien af deres produkter for myndigheder og sundhedsprofessionelle.
Bliv en del af et førende life science-team i Norden
Hos EY-Parthenon bliver du en del af et team med dedikerede kolleger, der hjælper vores kunder med market access.
HEOR-teamet er et stort sundhedsøkonomisk miljø. Vi er eksperter i at understøtte market access for medicin. Dine kolleger i teamet har stærke kompetencer inden for både registeranalyser, modellering, litteratursøgning, komparative analyser og surveys.
Gør en forskel − vær med til at skabe grundlaget for gode beslutninger på sundhedsområdet
I HEOR-teamet får du mulighed for at arbejde med en bred vifte af kvantitative opgaver:
- Designe og udføre registerstudier
- Designe og bygge sundhedsøkonomiske modeller
- Udforme og analysere kvantitative surveys
- Udnytte AI til hurtigt at skabe overblik og analysere store mængder af data
- Præsentere resultater til kunder og eksterne stakeholders sammen med dine kolleger i projektteamet
Det, vi søger
- Du har en stor interesse for sundhedssektoren. Du elsker at arbejde med data. Du må meget gerne have kendskab til de danske person- og sundhedsregistre, og erfaring med at arbejde med registerbaserede analyser vil være en fordel. Du må gerne have viden om at bygge sundhedsøkonomiske modeller i Excel. Hvis du også allerede har viden om sundhedssektoren, er det et plus.
- Du har en høj faglig standard og er ambitiøs. Du arbejder effektivt uden at gå på kompromis med kvaliteten, og du sætter altid barren højt.
- Du er en holdspiller. Du er god til at samarbejde, og du er både engageret og hjælpsom.
- Du er nysgerrig og målrettet. Du ser muligheder i stedet for udfordringer, og du har lyst til at blive kastet ud i mange forskellige typer af opgaver.
Kvalifikationer:
- En kandidatgrad eller ph.d. i økonomi, sundhedsøkonomi, medical market access, folkesundhedsvidenskab, matematik-økonomi, datalogi-økonomi eller en anden tilsvarende uddannelse.
- Stærke analytiske færdigheder.
- Gode formidlingsevner både på dansk og engelsk.
- Erfaring med Excel og statistisk software som R, Python eller SAS.
Det, vi tilbyder
- Du starter hos os i et spændende og lærerigt introduktionsprogram.
- Du får en counselor og en buddy. Din counselor vil hjælpe dig med din faglige og personlige udvikling, og din buddy vil hjælpe dig med at finde dig godt til rette hos os.
- Du får et fleksibelt job i et dynamisk miljø, hvor høj faglighed, gåpåmod og nysgerrighed værdsættes.
- Du bliver en del af projektteams, der har fokus på kvalitet og godt samarbejde.
- Du får et netværk af højt kvalificerede kolleger.
- Du bliver en del af et fællesskab, hvor vi har det sjovt sammen – både i hverdagen og ved de mange sociale aktiviteter.
Næste skridt?
- Ansøgning: Upload dit CV samt en kopi af dit eksamensbevis med karakterer.
- Test: Du modtager et link til vores kognitive test inden for en uge, som du skal gennemføre for at komme i betragtning til stillingen. Det tager ca. 20 minutter at gennemføre testen.
- Samtale: Vi inviterer udvalgte kandidater til to samtaler, hvoraf den ene indeholder en case.
Du er meget velkommen til at ringe til Cecilie Yssing på 2290 9902, hvis du vil høre nærmere eller har spørgsmål.
Vi inviterer løbende kandidater til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: 21. september 2025.