
Er du vores nye Planner?
Vil du være en del af et dedikeret team, der samarbejder og altid finder de bedste løsninger? Er du god til at se nye muligheder og bevare overblikket i travle perioder?
Så er det netop dig vi har brug for til planlægning af Mammoet’s transportopgaver.
Mammoet Denmark har base i Brande og er en del af den hollandsk ejede Mammoet koncern og SHV-gruppen. Vi opererer globalt indenfor tungtransport og specialløft, i Skandinavien er størstedelen af vores opgaver relateret til vindmølleindustrien, men vi løser også andre transportopgaver.
Jobbet
Du får base på vores kontor i Brande, hvor du vil referere til vores Operations Manager. Du vil sammen med dine kolleger i Planning teamet få ansvaret for at planlægge vores transport opgaver i Danmark og sikre sammenhængen imellem opgaverne og vores kompetente chauffører.
- Mandskabsplanlægning på daglig basis
- Koordinering af følgebiler til vores transport opgaver
- Overblik over rotationsperioder, ferie mv.
- Kommunikation og koordinering med chauffører, underleverandører og kunder
- Fakturering og faktura godkendelse
- Vagt telefon
- Ad hoc-opgaver
Succes i stillingen afhænger i høj grad af din evne til at være meget struktureret og detalje bevidst, samt evnen til at kunne skabe og fastholde relationer og kommunikere tydeligt både internt og eksternt. Samtidig kræver stillingen at du er vedholdende, proaktiv og trives med en flad organisations struktur med stærk team ånd.
Vi er en projektvirksomhed, hvor tingene ofte går hurtigt og du vil opleve at have flere sideløbende opgaver og en hverdag med forskellige udfordringer.
Om dig
Du brænder for at yde den bedste service og du sætter en dyd i at finde nye løsninger. Du har et godt overblik, trives med at holde flere bolde i luften på samme tid. Du har gode samarbejdsevner, højt humør og er åben og positiv.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har erfaring fra tungtransport branchen og en lignende stilling
- Er en stærk kommunikator, både mundtligt og skriftligt på både dansk og engelsk
- Har erfaring med planlægning og koordinering
- Er en selvstændig person med stor kvalitetsbevidsthed
- Rutineret IT bruger, blandt andet MS Office og SAP
- Godt humør
Vi tilbyder
Du bliver en del af et internationalt miljø, hvor koncernsproget er engelsk, og hvor samarbejde og fællesskab er i højsædet. I det daglige vil du indgå i et tæt og engageret samarbejde med passionerede kolleger, der løfter i flok og aktivt bidrager til et stærkt team. I Danmark består vi pt. af ca. 28 funktionærer og 64 timelønnede, hvor vi værdsætter en uhøjtidelig omgangstone med gensidig respekt for hinandens faglighed og erfaring.
Du får en grundig oplæring og introduktion til både opgaverne og Mammoet som organisation, så du bliver godt klædt på til rollen.
Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, pensionsordning, sundhedsforsikring og en attraktiv bonusordning. Derudover får du mulighed for at udvikle dine kompetencer i en international organisation, hvor der er plads til både faglig og personlig vækst.
Hvordan søger du?
Du søger jobbet ved at sende en motiveret ansøgning sammen med cv via nedenstående link. Vi vurderer ansøgningerne løbende, så send gerne din ansøgning hurtigt. Tiltrædelse er hurtigst muligt.
Hvis du vil vide mere – kan du læse mere om Mammoet Danmark på www.nordics.mammoet.com.
Har du spørgsmål til selve jobbet, kan du kontakte
Du kan søge stillingen ved at sende en mail via linket "Ansøg".
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.