
Kommunikationskonsulent / Journalist (37 timer/uge)
Vil du være med til at styrke kommunikationen i en forening med et stærkt formål og politisk gennemslagskraft?
Autismeforeningen søger en skarp og engageret kommunikationskonsulent, der brænder for at formidle komplekse emner klart og vedkommende – og som har forståelse for det politiske landskab, civilsamfundets rolle og mediernes logik.
Du får ansvar for foreningens medlemsblad, fungerer som rådgivende støtte for kollegaer og indgår i tæt samarbejde med foreningens landsformand om presse, debatindlæg og strategisk kommunikation.
Dine hovedopgaver
- Redaktøransvar for Autismebladet (4 udgivelser om året)
- Sparring og rådgivning om formidling og kommunikation til kollegaer i sekretariatet
- Tæt samarbejde med formanden om medieindlæg, pressearbejde og nyhedsbreve
- Bidrage til at sætte autisme på dagsordenen – i medier, debat og politiske samtaler
- Styrke fortællingen om foreningens mærkesager, positioner og medlemmer
Vi forestiller os, at du
- Har en relevant kommunikationsfaglig uddannelse og stærke formidlingsevner
- Har erfaring med pressehåndtering, redaktionelt arbejde og strategisk kommunikation
- Skriver fejlfrit og målrettet til forskellige platforme og målgrupper
- Har interesse for – og gerne erfaring med – politisk interessevaretagelse og NGO’er
- Kan samarbejde tæt med både fagpersoner, ledelse og frivillige
- Er struktureret, selvstændig og motiveret af at arbejde i en sagsbåret organisation
- Det er en bonus, hvis du har kendskab til sociale medier og lettere grafisk arbejde, men ikke et krav
- Kendskab til autisme er en fordel, men vi sørger for relevant oplæring, hvis du ikke har erfaring
Vi tilbyder
- Et meningsfuldt arbejde med høj faglighed og stor samfundsmæssig relevans
- En nøglerolle i en forening, der arbejder for inklusion, forståelse og bedre vilkår for autister
- Et uformelt og engageret arbejdsmiljø i nærheden af København
- Fleksible arbejdsvilkår og mulighed for hjemmearbejde
- Frokost er inkluderet i arbejdstiden
- Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og gældende overenskomst
Om Autismeforeningen
Autismeforeningen er den landsdækkende medlemsorganisation for autister og deres nærmeste samt fagprofessionelle. Vi arbejder for at forbedre vilkårene for autister gennem rådgivning, viden og politisk interessevaretagelse.
Praktisk
Stillingen er en fuldtidsstilling (37 timer pr. uge) med tiltrædelse snarest muligt. Arbejdspladsen er foreningens sekretariat i Taastrup.
Vi afholder samtaler løbende.
Ansøgningsfrist: 14. september
Ansøgning og CV sendes til:brian@autismeforening.dk
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Andersen på 61 66 65 91 eller brian@autismeforening.dk.