
Product Manager - eMobilitet
Vil du være med til at forme fremtidens ladeprodukter og gøre det nemt for danskerne at vælge elbilen til? Og har du erfaring med produktledelse og stor passion for emobilitet?
Du får en nøglerolle i et område med stort strategisk fokus – hvor du både får ansvar, råderum og mulighed for at sætte retning i et marked i rivende udvikling,
Et område i vækst – og et team med ambitioner
Du bliver en del af Product Management i Andel Energi, et team på fem engagerede kolleger, som arbejder målrettet for at udvikle og drive produkter, der understøtter den grønne omstilling. Vi binder løsninger sammen på tværs af vores produkter (indenfor varmepumper, solceller, batterier, ladestandere og services) både til private og virksomheder.
Som Product Manager for eMobilitet får du ansvaret for vores ladeprodukter – fra udvikling over drift og altid med kundens behov og forretningens mål for øje.
Vi samarbejder tæt på tværs af organisationen – med kolleger i marketing, salg, kundeservice, udvikling og de andre selskaber i koncernen. Vi mødes onsdag og fredag i Svinninge, men der er fleksibilitet i hverdagen og mulighed for hjemmearbejde.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Sikre Andel Energi´s position i markedet med attraktive ladeprodukter
- Styre produktudviklingsprojekter – fra idé til lancering
- Sikre salgsperformance og markedsaktivering i samarbejde med marketing
- Vedligeholde og optimere eksisterende produkter og processer
- Samarbejde tæt med PO’er og udviklingsteams for at sikre en kort “time-to-market"
- Levere på budgetter og KPI’er gennem projektledelse og indsigt i markedet
Det her er en unik mulighed for at arbejde med et område, der både er i vækst og transformation. Vi er kernen i udviklingen hen mod en mere grøn fremtid. Her får du frihed til at forme og ansvar for at levere – og så bliver du en del af et støttende team,
Hvem er du?
Du er en erfaren og engageret Product Manager, der trives i et marked i bevægelse og en organisation i udvikling. Du har en evne til at forstå både forretning og kunde, og du formår at skabe fremdrift – også når vejen ikke er lige. Du er god til at samarbejde på tværs og er dygtig til at skabe relationer og netværk i en kompleks organisation. Du motiveres af at være med i front, hvor nye løsninger udvikles og bringes til markedet.
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant videregående uddannelse (fx cand.merc., IT eller lignende)
- Har erfaring med produktudvikling og projektledelse –indenfor eMobilitet og abonnementsforretninger
- Har drive og vedholdenhed – og evner at se muligheder i forandring
- Er god til at samarbejde, stakeholder management og skabe relationer på tværs af teams og selskaber
- Har forretningsforståelse - for økonomi, kunde og marked
Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Hos Andel Energi kommer du til en arbejdsplads, der engagerer sig i at gøre det nemt for vores kunder at få en grønnere hverdag. Andel Energi er en del af det andelsejede Andel, og vi arbejder langsigtet og formålsdrevet for at skabe en grønnere fremtid. Hos os er der plads til idéer, forandring og fællesskab – og vores kultur er præget af tillid og hjælpsomhed.
Læs mere om vores kultur og rekrutteringsproces på andel.dk under “karriere”.
Et Andel Energi i bevægelse – vil du med?
Lyder stillingen som noget for dig, så send en kort ansøgning og dit CV.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Anders Brendstrup, på telefonnr. 4212 4232.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi afholder samtaler løbende.
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.